Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

ODENSE SÆBESYDERI. lendes Fattige«, hvis Nogen »kan og tør driste sig til at bevise, at vi har kiøbt for fælleds Regning (NB vel for vores Principal Hr. Eilschov) nogen Tønde Korn«. Rygtet, de gaa imod, synes at have sagt, at de have benyttet deres Stilling paa Sæbesyderiet til at handle ikke alene for dettes, men ogsaa for egen Regning. Og saa meddele de da tilsidst, hvad der lovligt udsælges fra Sæbesyderiet: »Tillige averteres, at paa Sæbe-Syderiet kan be- kommes grøn Sæbe i Fierdinger og Ottinger, alle Sorter Glas og Flasker samt Vindues-Glas, alt af de norske Glas-Fabriquers Oplag, tillige kan bekommes alle Sorter Crisebyes Fajange [!] samt jydsk Ocher og Brun-Rødt.« Er det Eilschov, der har forlangt, at de to Sigtede skulde rense sig paa denne Maade, har han samtidigt opnaaet at faa et sikkert meget læst og altsda godt Avertissement om sit Sæbesyderi og sin Handel. Saa vedblev Syderiet i hele hans Liv al producere Sæbe i vistnok voxende Mængde. I en af ham selv skreven Forteg- nelse af 1. Januar 1781, over hvad han ejer, opfører Eilschov bl. A. »Sæbesyderiet, som er uden Gjæld« til ikke mindre end 15,000 Rdlr. Man kan imidlertid forstaa, at det efter hans Død i 1783 kan have været hans aldrende Enke besværligt at fore- staa del, skjøndt hun formentlig her har haft Hjælp af sin Nevø Anders eller Andreas Lauridsen Eilschov (f. 1745, f 1809), en Søn af hendes afdøde Mands ældste Helbroder, Præsten i Fraugde paa Fyn, Mathias von Westen Eilschov. Hun beholdt det da heller ikke til sin Død. Den 30. Avgust 1791 skjødede hun det for kun 3000 Rdlr. til sin nævnte Nevø.1 Man skulde herefter have troet, at denne kunde have levet stolt og godt som den eneste Sæbesyder i Odense. Men det blev kun en stakket Dans, han sprang. I Oktober 1804 maatte han opgive sit Bo med en Gjæld paa over 14,600 Rdlr.2 Sæbesyderiet blev sal til Avktion, og ved fjerde Avktion den 25. Juni 1805 blev det tilslaaet Hørsvinger Niels Møller for 6550 Rdlr.; han fik Skjøde i Avgust 1806. Og under ham gik det opad igjen. Han havde været Bogholder og Regnskabsfører ved det Revent- lowske Høravlingsinstitut paa Lykkenssæde og Grevefamilien interesserede sig for ham. Da han i 1806 søgeij og opnaar et Laan af Kommercekollegiet paa 3000 Rdlr. mod anden Prioritet i Sæbesyderiet næsi 5,500 Rdlr. paa første Prioritet til Over- 63