Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE, KJØBENHAVN, FREDERICIA. i Kjøbenhavn vilde med andre Ord gjærne have deres gamle Monopol igjen.1 Sagen fik imidlertid langt fra det Udfald, som Kjøbenhav- nerne ønskede. I Anledning af den Skrivelse, hvormed Kjø- benhavns Magistrat indsendte Sagen, tog Kommercekollegiet Sæbesyderiernes hele Stilling op til Drøftelse, og Resutatet blev en Forordning af 3. April 1775, der hvilede paa en kongelig Resolution af 5. December 1774.2 Og allerede af dens Indled- ning kan det ses, at den ikke gaar noget kjøbenhavnsk Ærende. Den skulde, siges der her, træde istedenfor Forordningen af 22. November 1704 (ovfr. S. 19, 21), der ikke niere passede til Forholdene. Den havde kun de i Kjøbenhavn anlagte Værker for Øje; der var den Gang ingen andre. Senere var der ind- rettet Sæbesyderier forskjellige Steder udenfor Kjøbenhavn, og den nye Forordning gaves nu »til samtlige disse Værkers Op- muntring og bedre Fremgang samt til en lige og almindelig Ordens Iagttagelse«. Kjøbenhavn og Provinserne stilledes med andre Ord ganske lige. Det skulde paases, at alle Sydenerne kom til at betale Told af den fremmede Olie, de brugte, og Vragningsinstitutionen skulde udvides til Provinserne. Ogsaa dér skulde der ansættes ansvarlige Kørmestere, der skulde paase Varens Godhed ligesom Tøndernes rigtige Fyldning og Vægt, en hel Tønde skulde indeholde 14 Lpd. Sæbe, en Fjer- ding 3V2 Lpd. og en Otting 1 Lpd. 12 Pd. Men Provinsværkernes Afsætningsret blev ikke begrænset, de kjøbenhavnske Syderier fik intet Monopol. Forordningen var ikke i ringeste Maade reaktionær overfor den skete Udvik- ling. Forordningen var haaren af et virkeligt Frisind, og at Kollegiet paa dette Omraade vedblev i denne Bane, viste sig senere i 1797 endnu kraftigere. Ved to kongelige Resolutioner af henholdsvis 26. April og 5. Juli 1797 bestemtes det først, at alle Landets Sæbesyderier fremtidigt under eget Ansvar skulde have Ret til selv at vrage deres Fabrikata, de tidligere Kør- mestere faldt med andre Ord helt bort, og dernæst, at den Kjøbenhavns Magistrat hidtil paahvilende Pligt een Gang aar- ligt al sætte den Pris, for hvilken Sydenerne i Hovedstaden skulde sælge deres Sæbe, ophævedes.8 Tiden var ved at skifte økonomisk Taktik, hvad der tydeligt ses af den betydningsfulde, 71