Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE, KJ 0 BEN HAVN, FREDERICIA. Rapsolie, 1600 Skippund Linkager, 625 Skippund Rapskager, 25,000 Pd. haard Sæbe og 1500 Tdr. grøn Sæbe.1 Der er ingen Tvivl om, at den her omhandlede Industrigren har faaet et Stød fremad ved Virksomheden paa Fredens Mølle. Men det Samme har sikkert ogsaa været Tilfældet ved de Holm- bladske Fabriker, der paa dette Omraade skrive sig fra det Sæbesyderi, som Sæbemester Gregers Nielsen, der i femten Aar havde arbejdet paa et af Byens andre Syderier, under 22. Juni 1761 fik Privilegium paa. Da han imidlertid ikke havde til- strækkelige egne Midler, fik han endnu samme Aar sit Privi- legium udvidet til at gjælde for sine Medinteressenter og Ar- vinger, og saa slog han sig ned i Gaarden paa Hjørnet af Gothersgade (nu Nr. 33) og Store Regnegade (nu Nr. 19). Her blev han efterfulgt af Brygger Jens Wedege, hvis Søn Over- retsassessor Peter Wedege i Oktober 1804 skjødede Gaarden til Farver Laurits Holmblad, der den 2. Januar 1805 fik Privi- legium paa at fortsætte Sæbesyderiet, som derefter dreves her først af Sønnen Agent Jacob Holmblad og derpaa af Sønne- sønnen, den senere Etatsraad L. P. Holm blad, der i 1846 ind- førte at koge Sæbe ved Damp, hvad der var en stor Tids- besparelse. Udviklingen i Udlandet paa dette Punkt brød den Gang ganske stærkt ind over os.2 Allerede i 1844 havde Fabrikant Joseph Hirsch søgt Eneret paa al koge grøn Sæbe ved Damp, og en kongelig Resolution af April s. A. gav ham den ønskede Eneret for fem Aar, men først i September 1845 kunde han overkomme at løse Patentet. Hans Virksomhed har ganske sikkert ikke betydet stort. Men der var Andre, der samtidig gik frem ad lignende Veje. Fa- brikant Holmblad var ikke den Eneste. Saaledes havde Sæbe- fabrikant Peter Løwe i November 1845 faaet en lignende Eneret, og i Avgust s. A. søgte Apoteker S. Køster i Randers om Be- villing til et Damp-Sæbesyderi, der under Hensyn til de alt givne Eneretsbevillinger ikke synes at være blevet til Noget.3 Hvad Sæbefabrikant Løwe angaar, kan det her bemærkes, at han havde faaet sit Privilegium som Sæbesyder under 19. Avgust 1837, og at hans Syderi, der laa paa Kristianshavn i Brogade (tidligere kaldet Langebrogade) muligvis var en Fortsættelse af Rolf Hoogkerks første Sæbesyderi, det senere Bøchmann- 86
Søg i bogen Download PDF