Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
41 maa man beundre disse Planters Evne til at samle dette Stof, hvilket har havt en overordentlig stor Betydning ved visse Lags Dannelse i ældre saavelsom yngre Jord- perioder. De svovlsure Salte lide ved Tangens Forraadnelse en Forandring, der bestaaer deri, at der udvikles en Forbin- delse af Svovl og Brint, som Udmærker sig ved en hsist ube- hagelig Lugt (det er den samme Luftart, der giver raadne Wg deres hæslige Lugt), og som fremkommer overalt ved vore Kyster, hvor den almindelige Blceretang samles i Masser og raadner. Dette Svovl, som saaledes ved Tangen er samlet as Havvandet og ved den senere Forandring er blevet forvandlet til en Luftart, vilde snart adsprede sig, dersom det ikke fandt en Snb- stants, hvormed det kan indgaae en fast Uopløselig Forbindelse. Den nævnte Forbindelse af Svovl og Brint afgiver nemlig sit Svovl til Jern overalt, hvor det træffer dette Metal, og dan- ner dermed et Mineral, som er vel kjendt under Navn af Zvovlkiis, der forekommer i alle Formationer fra de ældste til de yngste. Paa Bornholm iagttager man denne Dannelse af Svovljern overmaade smukt. Paa Vestkysten af denne 0 opkastes nemlig en stor Mængde Blæretang, som ved For- raadnelsen udvikler Svovlbrinte og paa eet Sted, hvor det jernholdige Vand fra en nærliggende Kilde flyder Ud i Ha- vet, overklcedes alle de Steen, der ligge paa Havets Bnnd med en gnul, mAallisk glindsende Skorpe af Svovljern, ja endog de paa Stranden liggende Mnrsteen, et Beviis for, at det er en meget nh Dannelse. Saalcenge denne Skorpe as Svovlkiis er bedækket af Vand, holder den sig uforandret; men udsat for Luften indsuger den Atmosphcerens Ilt, taber sit metalliske Udseende og ender med at blive forvandlet til Jernvitriol. Tangarterne ville altsaa overalt, hvor de samles i Masser og forraadne, naar der tillige er Jern tilstede, danne en stor Mængde Svovlkiis, som vil gjennnemtrcenge Jordlaget og under passende Omstændigheder atter kan blive forandret til svovlsure Salte.