Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
49 saakaldte Martsrv, som forekommer i den nordlige Deel af Jyl- land og ved Tidsvilde i Nærheden af Frederiksværk. Ved denne Sammenpresning formindskes Tprvens Rumfang overordentlig meget og i samme Forhold stiger altsaa dens Vægtfylde, saa at en Cubikfod Martsrv veier 78 Pd., medens en Cubikfod af den lette Mosetprv ikkun veier 18—20 Pd. Den af Na- turen stærkt sammenpressede Tsrv ligner Bruunkul saa meget, at man ikke kan adstille dem fra hinanden, og det kan neppe være nogen Tvivl underkastet, at de store Steenkulslag ikke ere andet end Fortidens Tørvemoser, der maatte voxe med en langt ftørre Hurtighed paa en Tid, da hverken Mennesker eller hsiere Dyr forbrugte Planterne. Ifølge Undersøgelser, der ere anstil- lede i Frankrig, vilde en fuldvoxen Skov, hvis den kunde for- vandles til Steenknl, uben at der gik Kulstof tabt, danne et Lag, der, udstrakt over den Jordbund, hvorpaa Skoven voxer, iffuti vilde have en Tykkelse af | Tomme. Naar vi nu finde, at der forekommer Steenkullag, som have 30 Fods Tykkelse, vil man let kunne indsee, at ingen Skov i Verden nu vilde vcere istand til at producere en Brændselmcengde, der næsten er 1500 Gange saa stor som den, Frankrigs bedste Skove yde. Fornden KUldannelser, der hidrpre fra de Plantelevnin- ger, som opbevares i Torvemoser, forekommer der en anden Kllldannelse, der er aldeles forskjellig derfra. Jeg mener den, der er bevirket ved Drivtømmeret. De store Floder i Ame- rika og enkelte Dele af Asien fyre en overordentlig stor Mængde Træstammer med sig, og det er velbekjendt, at disse Træstammer medfsre den største Fare for Dampskibene paa Rissisippifloden, fra hvis Bifloder der undertiden tilføres den en saadan Mængde Tsmmer, at det bliver til store flydende Der, der ved Hpivande pllldselig kunne bryde op og flyde ud i Havet, hvorpaa det da ved Havstrømmene fyres videre, undertiden meget langt bort. Paa Kysterne af Island spiller Drivtømmeret saaledes en stor Rolle som Brændsel, og de Frvgter, der fplge dermed, hidrpre ifølge Steenstrups Under- 4