Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
saakaldte Martsrv, som forekommer i den nordlige Deel af Jyl-
land og ved Tidsvilde i Nærheden af Frederiksværk. Ved denne
Sammenpresning formindskes Tprvens Rumfang overordentlig
meget og i samme Forhold stiger altsaa dens Vægtfylde, saa
at en Cubikfod Martsrv veier 78 Pd., medens en Cubikfod
af den lette Mosetprv ikkun veier 18—20 Pd. Den af Na-
turen stærkt sammenpressede Tsrv ligner Bruunkul saa meget,
at man ikke kan adstille dem fra hinanden, og det kan neppe
være nogen Tvivl underkastet, at de store Steenkulslag ikke ere
andet end Fortidens Tørvemoser, der maatte voxe med en langt
ftørre Hurtighed paa en Tid, da hverken Mennesker eller hsiere
Dyr forbrugte Planterne. Ifølge Undersøgelser, der ere anstil-
lede i Frankrig, vilde en fuldvoxen Skov, hvis den kunde for-
vandles til Steenknl, uben at der gik Kulstof tabt, danne et
Lag, der, udstrakt over den Jordbund, hvorpaa Skoven voxer,
iffuti vilde have en Tykkelse af | Tomme. Naar vi nu finde,
at der forekommer Steenkullag, som have 30 Fods Tykkelse,
vil man let kunne indsee, at ingen Skov i Verden nu vilde
vcere istand til at producere en Brændselmcengde, der
næsten er 1500 Gange saa stor som den, Frankrigs bedste
Skove yde.
Fornden KUldannelser, der hidrpre fra de Plantelevnin-
ger, som opbevares i Torvemoser, forekommer der en anden
Kllldannelse, der er aldeles forskjellig derfra. Jeg mener den,
der er bevirket ved Drivtømmeret. De store Floder i Ame-
rika og enkelte Dele af Asien fyre en overordentlig stor
Mængde Træstammer med sig, og det er velbekjendt, at disse
Træstammer medfsre den største Fare for Dampskibene paa
Rissisippifloden, fra hvis Bifloder der undertiden tilføres den
en saadan Mængde Tsmmer, at det bliver til store flydende
Der, der ved Hpivande pllldselig kunne bryde op og flyde
ud i Havet, hvorpaa det da ved Havstrømmene fyres videre,
undertiden meget langt bort. Paa Kysterne af Island spiller
Drivtømmeret saaledes en stor Rolle som Brændsel, og de
Frvgter, der fplge dermed, hidrpre ifølge Steenstrups Under-
4