Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
' *- - ■ -'S
61
ud i Atmosphceren ved de saakaldte Mofetter eller er oplyst i
Band og danner en Bestanddeel af Kilderne, de saakaldte S uur-
brønde. Der er enkelte Egne, som ere rige paa Vlllkaner,
men hvor der dog enten flet ikke eller i hderst ringe Mængde
udvikles Kulsyre, som s. Ex. ved Vulkanerne paa Island; sand-
shnligviis hidrører det fra, at den kulsnre Kalk, som man er
berettiget til at antage ogsaa har Kisteret her, allerede er for-
brugt ved de tidligere plutonifle Forandringer, som dette Land
har lidt, saa at den nnderjordifle Ild for nærværende Tid
ikkun virker paa kulsyrefri Steenarter.
Dernæst spille Svovlforbindelserne en overordent-
lig stor Rolle ved Vlllkanerne. Det er især en luftformig
Forbindelse, den saakaldte Svovlbrinte, som jeg allerede tid-
ligere har omtalt, der forekommer i stor Mængde i alle for-
skjellige Perioder af Vulkanernes Liv. Naar de ildsprudende
Bjerge begynde deres Virksomhed, Ubryder næsten altid fprst
svovlbrinte, som f. Ex. ved Vlllkanen Ferdinandea i Mid-
delhavet, der fremkom og forsvandt 1831, hvor der i
dette Tilfælde udvikledes en saadan Mængde, at et af de
fyrste Kjendetegn paa Udbrnddet, som man iagttog paa den 8
Mile bortliggende sicilianfle Kyst ved Sciacca, var en stærk
Svovlbrintelugt. Den har ved flere UdbrUd drcebt mange
Mennesker, som f. Ex. paa Santorin i 1650, hvor over
50 Personer omkom derved. Ogsaa med Lavairdbruddene
fremkommer Svovlforbindelser (Svovlbrinte og Svovlsyr-
ling), og naar Vulkanerne begynde at blive roligere, saa
at Lavastrsmme med Askeudbrud ophpre, gaae de over til
at danne Solfatarer, saaledes kaldes nemlig de Steder,
hvor der vedvarende afsættes Svovl. Dette Svovl kommer
sandsynligviis, ligesom det tidligere omtalte, i Form af Svovl-,
brinte fra Jordens Indre; men ved den langsommere Udvik-
ling igjennem de porsse Jordlag faaer den atmosphceriske Lufts
Ilt Leilighed til at indvirke paa denne Forbindelse, der dannes
Vand med Brinten, medens Svovlet udstilles, som da afsætter sig
paa de koldere Steder. Til disse Solfatarer hsrer Husavik