Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

73 Fremstilling vil altsaa gjpre det indlysende, hvorfor vi for- trinsviis finde Vlllkanerne der, og hvorfor Vandstrømme ikke knnne have havt nogen væsentlig Indflydelse paa Dannelsen af disse Kyster. Jeg er forresten langtfra at ville negte Vandstrømmenes Indflydelse paa Kysternes Form og troer endog, at man paa flere Steder kan eftervise betydelige derved frembragte For- andringer, men det er ikkun ved store Fjorde med lave Kyster, hvor denne Indflydelse viser sig, og dens Virkninger ere for- svindende, naar de sammenlignes med Continenternes store Omrids. Vi kunne altsaa med Rette paastaae, at Continenternes ene Side, der dannes as Vulkanerne, fordeelte enten paa Fastlandet eller Oer, maa flhlde vulkanfle Virkninger sin Form; naar vi endvidere tage i Betragtning, at det, jeg har kaldt Continenternes Middelhav, staaer i npie Forbindelse med vulkanste Virkninger, bliver det klart, at de store Fast- landes Hovedform har en langt dybere Betydning, end man i Almindelighed er .tilbpielig til at antage. Det er vel mu- ligt, at Fastlandet i tidligere Jordperioder har havt ganske andre Former, og at de tre store Landmasser, der have saa at sige deres Rod omkring Nordpolen, i en folgende Periode ville blive afløfte af Fastlande, der gruppere sig om Sydpolen. Hertil hører sandsynligviis Oceanets mangfoldige Dgrupper, der iscer i det store Verdenshav imellem Amerika og Asien synes fordeelte uden Orden og Regelmcessighed, og som af n ogle Geognoster ansees for at Deere Toppene af et langsomt synkende Continent, en Betragtning, hvortil Koralpernes Forhold gi- ver særdeles megen Anledning. Hævninger og den modsatte Virkning, Sænkninger, sinde endnu i dette Dieblik Sted paa Jordens Overflade, og naar vi betragte de Former, under hvilke Partier af Jorden kunne hæves, finde vi, at der enten kan lystes saa at sige et enkelt Punkt, en saadan Hævning kalder man en s for ni i g Hæv- ning, eller Virkningen kan soregaae efter en Linie, som kal- des den kjcedeformige Hævning, eller Hævningen kan