Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
hinanden, vil det dybeste Lag natUrligviis altid
være detceldste, og detyverste altidvcere det Yngste.
Selv naar disse Lag ved Hævninger eller Sænkninger miste
deres vandrette Stilling og blive heldende, vil den samme
Charakteer endnu vedblive at toære gyldig, og fyrst naar
Lagene ere blevne fuldkommen lodrette, vil man af deres
Stilling ikke være istand til at afgjpre, hvilke Lag der fyrst
ere dannede. Naar Forstyrrelsen har vceret saa stor, at
Lagene ikke blot ere blevne lodrette, men væltede om, kan
dette Forhold blive meget vildledende; thi da er det Lag, som
oprindeligt var det dybeste, kommet sverst, og det seer altsaa
ud, som om det var det yngste. Disse usikkre og vildledende
Forhold finde Sted i Alperne efter en stor Maalestok, og vi
iagttage dem ligeledes i Athens Klint.
Hvor man altsaa med Bestemthed kan afgjpre, at et
Lag er afsat i Havet, vil man ogsaa i Almindelighed kunne
bestemme, under hvilke Forhold de Lag, der forekomme sammen,
ere dannede; men ikke alle Lag ere dannede i Vandet, eller
ere, hvad man kalder n eptnniske Dannelser; der forekommer
særdeles mange, som have vceret smeltede, og som have anta-
get deres rmvcerende Form ved at stprkne. Man kalder disse
Steenarter og de deraf dannede Lag platoniske. Foruden
disse to ved deres Oprindelse og tildeels ved deres Form
meget forfljellige Bjergarter, forekommer der en trebie Klasse,
som danner en Overgang mellem begge, og som man kalder
forandrede eller metamorphiske Steenarter; de have
engang vceret neptnnifle, men senere Indvirkninger, som deels
skyldes Varmen deels Dampe, have udflettet deres neptnnifte
Charakteer meget betydeligt og iffun levnet visse Kjendetegn,
font endnu hentyde paa deres Oprindelse.
De neptUniske Dannelser kjender man i Almindelighed
derpaa, at de ere afdeelte i regelmæssige parallele Lag,
der i mange Tilfælde indeholde smaa Glinnnerblade,
som da altid ere indbyrdes parallele. Dette hidryrer
fra en, allerede ved Stranddannelserne omtalt Aarsag,