Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

88 Jordens fyrste store Periode, hvorom dens Historie kan tale, er Urtiden*), hvor fprst Uhyre smeltede Masser stprknede og dannede de Klipper, som vi finde dybest nede i Jorden, og som paa mange Steder i en senere Tid ere lystede op til de stprste Hvider. Alt, hvad der gaaer forud for den Tid, er ubestemt og ikke Gjenstand for Jordens egentlige Historie. Det er ligesom Menneskets mhthifke Tidsalder, hvor Monu- menterne mangle, og Grandskeren ikke har noget Fast at holde sig til. I den anden Afdeling af Urperioden bliver en Deel af det, der tidligere var dannet, forstyrret ved mechanists Kræfter og atter afsat i nye Lag; og saaledes gaaer det gjen- nem hele Jordens Udvikling, der er en vedvarende Omdan- nelse af det engang givne Stof, hvis oprindelige Skabelse ligger udenfor Geognosiens Betragtninger. Efter Urperioden kom Overgangsperiodens forskjellige For- mationer, hvori det organiske Liv begynder at røre sig, som fra UU af med bestandig fornyet Kraft og Mangfoldighed spiller en Rolle i Jordens Historie, og dette Livs Vigtighed tager til med hver Periode. I Overgangsformationens fprste Afdeling er en Art Krebs (Trilobiter) de meest udviklede Væsener; i den anden Afdeling forekomme allerede Fiskene, som vedblive at spille Hovedrollen ogsaa i den tredie. I fyrste og anden *) Imod de heri brugte Benævnelser „Urformation" og „Urtid" kan der vel være Adskilligt at indvende, da vi Jntet vide med Sik- kerhed om ven tidligst størknede Deel af Jordstorpen. Hvad der her henregnes til Urformationen, er nemlig deels de krystal- linske Skifere, hvis Sammensætning tyder paa, at de ere dannede og afsatte af tidligere eristerende Bjergarter, deels er det Granit og nærbeflægtede Masser, der har havet og gjen- nembrudt de nævnte Lagdannelser og ere altsaa ligeledes yngre. Da disse to Grupper af Bjergarter dog maa henregnes til de ældste vi kjende i Jordskorpen, er der altsaa egentlig ikke noget vildledende ved at anvende de nævnte Udtryk i en saa kortfattet Fremstilling af Skandinaviens geognostifie Natur, men Feilen ved dem er, at de udtrykke mere, end de burde. I.