Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

tallerne, er et andet stort Exempel saavel paa Naturens Evne til at samle, som paa den Forsorg, hvormed den for Menneskeslægten nedlægger sine Skatte, fyrst forberedte paa en Maade, at Menneflet saa at sige kun behpver at tage dem, men senere Under langt vansteligere Forhold og i langt mere sammensatte Forbindelser. Malmene sindes Undertiden i Sand og Leer og tydeligt afsatte omtrent paa samme Tid som de omgivende Masser. Saadanne Malmlag inde- holde næsten UdelUkkende Jern, som den tidligere omtalte Mhremalm, men det er langtfra, at alle Jernmalme findes paa denne Maade. Disse og andre Metallers Malme fore- komme undertiden i store Klnmper omgivne af krhstallinfle Dannelser, som f. Ex. en Deel af de norske og svenste Malm- lag, men andre findes i saakaldte Gange, Revner, der i meget forfljellige Retninger gjennemfljcere Bjergmasserne, og i Al- mindelighed ere Udfyldte deels med Malme, deels med nogle andre Steenarter, der pleie at ledsage Malmen paa Gangene, og derfor i Almindelighed fyre Navn af Gangmasser. Paa alle disse forfljellige Steder har NatUren nedlagt Metallerne, og der er neppe noget Land, hvor fladt og bjergfrit det endog kan Deere, Uden at det fljuler Malme i sit Skjod. I Aarhundreder har man været beskæftiget med Under- søgelser og theoretifte Spekulationer om disse Malmes Op- rindelse. Man har troet, at de i Dampform kom fra Jor- dens Indre og fortættede sig i aabne Klyster og andre Huulheder, og man har spgt at bortfjerne den Indvending, at de Metalforbindelser, som vi kalde Malme, i Almindelighed ikke ere flygtige, ved at henvise til den Kjendsgjerning, at næsten ethvert Metal kan danne flygtige Forbindelser, og at det er disse Dampe, der ved Vexelvirkning med andre Stoffer, danne Malmene, som afsætte sig i de aabne Kloster, hvorigjennem Dampene ere opstegne. Andre have paastaaet, at Malmene i smeltet Tilstand, som flydende Masser, ere pressede op i de aabne Rev-