Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

114 ninger for at danne os en nogenlnnde rigtig og bestemt Idee om Havets virkelige Middeldhbde; ikklln det vide vi, at man ved Lodstud har opdaget Steder i Havet, hvis Dybde bety- delig overstiger en danst Miil, og at det store Verdenshav i en forholdsviis ringe Afstand fra Kysterne meget hurtigt til- tager i Dybde. Selv om vi iffun antage, at denne Middel- dhbde er 2000 Fod, vil dette svare til et Lag Kogsalt, som kunde dække hele Jordoverfladen i en Tykkelse af 20 Fod. Dette Kogsalt maa paa en Tid, da Vandet enten endnv flet ikke havde fortættet sig paa Jordoverfladen, men fandtes som Dampe i Atmosphceren, eller i det mindste kun i en ringe Mængde fandtes i flydende Tilstand, have existeret i Forbindelse med de dengang allerede tildeels afkjølede og størk- nede Jordlag, og tillige maa Saltvandet have gjennemtrcengt Jordlagene paa en Tid, da ingen Deel af Jorden enbmt var hævet over Havet, og Regnen altsaa ikke kunde forsyne de dybere Jordlag med Ferskvand. Enhver stærk Opvarmning af Jordlagene maatte da frembringe den samme Virkning paa dem, som Kogsaltet Udpver i mine Smeltedigler, det maatte Udtrække Metallerne og bringe dem i en Tilstand, hvori Vandet senere kunde oplpse dem. Kan man nu bevise, at Kogsaltet eller dets meest charakteristifle Deel, Saltsyren, ud- gjyr en væsentlig Bestanddeel af saadanne Mineralier, der forekomme i Nærheden af Metallernes Leiringssteder, saa kan den Formodning, at Kogsaltet har spillet en Rolle ved Metaller- nes koncentrering paa Gangene, vel ikke ansees for fuldkommen beviist, men den er ikke destomindre derved bleven meget sand- synlig. Dette er nu virkelig Tilfældet. Saltsyren er en Bestand- deel af 2 Mineralier, der spille en stor Rolle i Nærheden af Metallernes Findesteder, nemlig Glimmer og Apatit*). Ogsaa fra de Mineralier, som forekomme paa Gangene i umiddelbar Forbindelse med Malmene, funne vi hente ') Apatit er et Mineral, der fortrinsviis indeholder phosphorsuur Kalk, og den her senere omtalte Flusspath er Fluorcalcium. 3-