Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

 119 og Klippebund adspredte Metaller, men Opdagelsen, Bryd- ningen og Bearbejdelsen af disse Malme, inden de fremkomme som reent Metal, er et vanskeligt Arbeide, der for nærværende Tid fordrer alle de Hjælpemidler, som den chemifle og mecha- nifle Technik tilbyder Menneflet. Paa et tidligere Udviklings- trin vilde en saadan Bearbejdelse af Malmene have været aldeles Umnlig, og Overgangen fra den til Steenredstaberne knyttede Kultur til den, der støtter sig paa Metaller, maa an- tages at have været en Umulighed, hvis Menneflet strap flulde have gaaet over til Bearbejdelsen af Malmene. Ogsaa herfor har Naturen sprget, thi den har tilberedt og saa at sige udsmeltet enkelte Metaller under særegne Forhold, saa- ledes at de vare let tilgjcengelige for Menneflet og kande be- nyttes næsten uden andre Hjælpemidler. Kobberets Svovlforbindelser have den særegne Befkaffen- hed, at de blive opløselige ved at udsættes for Luften, og alt Vand, der kommer fra Kobberbjergvcerker, hvor Menneflet ved sine Gange og Stoller, Strekker og Schachter*) har flaffet Luften en saa at sige uhindret Adgang til Malmmasserne, indeholder meer eller mindre opløst Kobber. Den Virkning, som en galvanifl Strøm udpver paa Kobberoplpsningerne ved at Ud- stille metallist Kobber, og som nu finder en saa Udstrakt An- vendelse i Galvanoplastiken, httrer sig ogsaa i Jordlagene selv, og saasnart iffun den svageste galvaniske Strsm gjennemtrcen- ger en Kobberoplpsning, vil der udstilles metallist Kobber. Denne Virkning finder ved Menneskets Forsorg Sted ved alt Grubevand, som kommer fra Kobberbjergvcerkerne, idet man *) Schachter, Strekker og Stoller ere kun forskjellige i Henseende til Retningen, hvorefter Udsprængningen af Bjergmassen fore- tages, for at kunne naae hen til Malmleierne. Lchachterne gaae lodret ned i Jorden,ere altsaa nærmest at sammenligne med Bronde; Strekkerne ere derimod vandrette Gange, der udgaae fra Schæchterne, og de kaldes Stoller, naar de fsres ud „i Dagen", altsaa en Art Tunneler. I.