Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
særlig Opmærksomhed, men Rækken af de Planter, der dække
Jordens Overflade under de meest forskjellige phhsiske og che-
mifle Forhold, er bleven ftørre, og mange Mellemled for-
binde nu Plantearter og Planteflægter, der tidligere stode
fjernere fra hinanden. Naar endelig Geognosten og Mine-
ralogen gjennemsorsker hele Jordskorpen, finder nye Krystal-
flader paa et Mineral, nye Forsteninger i bekjendte Lag, og
med Sikkerhed kan indordne hvert enkelt Parti i chronologifl
Orden i Jordskorpens sammensatte Lag, blive ofte heller
ikke disse Arbeider lønnede med umiddelbare praktiske Resul-
tater, men ikke destomindre ere Geognosterne i alle Lande
beskæftigede med lignende Undersøgelser.
Tveralt arbeides der, overalt samles der nyt Materiale
og det bekjendte ordnes. Naturvidenskaben er i den senere
Tid bleven sig sin Magt og Indflydelse bevidst, den syler,
at de fleste andre Videnstaber kunne paa en eller anden
Maade vinde Understøttelse af den. Astronomen beregner Sol-
og Maaneformørkelser, der for 2—3000 Aar siden ere iagt-
tagne paa bestemte Steder af Jorden, og naar Historikeren
knytter et saadant Phcenomen paa Himlen sammen med vig-
tige Begivenheder paa Jorden, har Astronomien derved givet
et fast Punkt for Beregninger, som tjene til Udgang for hele
Chronologien. Naar Zoologen og Botanikeren vise, hvilke
Dyr og Planter man har kjendt i en ældre Tid, klare de
derved væsentligt en Deel as vor Kundskab til Oldtiden, og
naar Mineralogen, ester romerske Forfatteres Beskrivelse af Klip-
pernes Natur, efterviser den Bei, som Hannibal har taget over
Alperne, er der derved vnndet større Klarhed i en lille Deel af den
romerske Historie. Ogsaa vor egen Historie har fra Natur-
videnflaberne modtaget væsentlige Bidrag til Kundskaben om
Folkestammerne og deres Leveviis navnlig fra en Tid, hvor
de Mindesmærker, som man fortrinsviis kalder historiske, al-
deles mangle.
Naar endelig mange alvorlige Forstere i Naturviden-
skabernes Udvikling see et Angreb paa vore hyieste religiøse
9*