Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
131 særlig Opmærksomhed, men Rækken af de Planter, der dække Jordens Overflade under de meest forskjellige phhsiske og che- mifle Forhold, er bleven ftørre, og mange Mellemled for- binde nu Plantearter og Planteflægter, der tidligere stode fjernere fra hinanden. Naar endelig Geognosten og Mine- ralogen gjennemsorsker hele Jordskorpen, finder nye Krystal- flader paa et Mineral, nye Forsteninger i bekjendte Lag, og med Sikkerhed kan indordne hvert enkelt Parti i chronologifl Orden i Jordskorpens sammensatte Lag, blive ofte heller ikke disse Arbeider lønnede med umiddelbare praktiske Resul- tater, men ikke destomindre ere Geognosterne i alle Lande beskæftigede med lignende Undersøgelser. Tveralt arbeides der, overalt samles der nyt Materiale og det bekjendte ordnes. Naturvidenskaben er i den senere Tid bleven sig sin Magt og Indflydelse bevidst, den syler, at de fleste andre Videnstaber kunne paa en eller anden Maade vinde Understøttelse af den. Astronomen beregner Sol- og Maaneformørkelser, der for 2—3000 Aar siden ere iagt- tagne paa bestemte Steder af Jorden, og naar Historikeren knytter et saadant Phcenomen paa Himlen sammen med vig- tige Begivenheder paa Jorden, har Astronomien derved givet et fast Punkt for Beregninger, som tjene til Udgang for hele Chronologien. Naar Zoologen og Botanikeren vise, hvilke Dyr og Planter man har kjendt i en ældre Tid, klare de derved væsentligt en Deel as vor Kundskab til Oldtiden, og naar Mineralogen, ester romerske Forfatteres Beskrivelse af Klip- pernes Natur, efterviser den Bei, som Hannibal har taget over Alperne, er der derved vnndet større Klarhed i en lille Deel af den romerske Historie. Ogsaa vor egen Historie har fra Natur- videnflaberne modtaget væsentlige Bidrag til Kundskaben om Folkestammerne og deres Leveviis navnlig fra en Tid, hvor de Mindesmærker, som man fortrinsviis kalder historiske, al- deles mangle. Naar endelig mange alvorlige Forstere i Naturviden- skabernes Udvikling see et Angreb paa vore hyieste religiøse 9*