Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
Dette ældre Parti er herflende i Midten og paa Vest-
siden af Halvsen fra Elben til Liimfjorden; men en meget
stor Deel deraf er ved senere Omvæltninger bleven forstyrret,
og det sandede Led synes at have bidraget væsentlig til
Dannelsen af Halvpens store Sandsietter. Dets Leer frem-
træder omstemmet og tildeels gjennemtrcengt af Havets Orga-
nismer i den frugtbare Marskjord. Paa den østlige Kyst af
Den Sylt findes denne Formation i sin meest charakteristifle
og typiske Form og man kan forfølge de stærkt heldende Lag
uafbrudt paa en Strækning af over | Mill. Dette Parti
er desuden gjennemflaaret as mange Spring, som forstyrre
Leiringsforholdene og vanskeliggøre Betragtningen af Leirings-
fplgen. Der synes at finde en hyppig Gjentagelse Sted af
de to sammensættende Lag, men et nølere Studium viser, at
der kun forekommer eet Glimmerleerlag og eet Limonitsandlag,
der efter den regelmæssige Leiringsfslge fllllde ligge dybt
under Havets Overflade, men som ved Springene ere lystede op
gjentagne Gange.
Paa den østlige Side af Halvsen ere disse nylig anførte
Lag dækkede af store Masser glimmerfrit, plastisk og skifrigt
Leer, som ogsaa forekommer paa den nordlige Deel af Fyen
og den nordvestlige Deel af Sjælland. Paa den nordlige
Deel as Fyen findes en grøn tuflignende og svagt sammen-
hængende Sandsteen, som er fuld af Forsteninger, der vel
tildeels stemme overeens med de Forsteninger, der forekomme
i Glimmerleret, men ere tildeels afvigende derfra. Dette Parti
indeholder nhreformige Udskillelser as kulsunrt Jernilte, kul-
fuurt Manganilte og svovlsimr Baryt, af hvilke den sidste i
den Grad ligner Bologneserspathen fra Dvre - Italiens tertiære
Formation, at det er nmnligt at adskille dem fra hinanden,
og med den samme Formation har vor Bruunkuldannelse ogsaa
en Mængde Forsteninger fælles.
Lagene i denne Deel as BrUnnkUlformationen ere næsten
overalt meget stærkt heldende, og horizontale Lag hore til
sjeldne Undtagelser. Paa et Par Steder (BjsrnsknUde ved