Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
stiger og synker bslgeformigt ligesom denne. Der er et Sted
paa Den, hvor Laget ikke findes; det er i Nærheden af Lands-
byen Kampen, et af de hsie'ste Steder paa Den, hvor Jord-
bnnden stiger over 50 Fod. Ogsaa der, hvor den oprindelige
stenede JordbUnd sænker sig imod Stranden, pleier dette Lag
at mangle. Laget er ikke indskrænket til Den Sylt; det fore-
kommer ogsaa over hele Den Amrom, og paa Fastlandet kan
man forfølge det baade imod Nord og imod Syd. Har man
engang gjort sig ret bekjendt med det Under saa gunstige For-
hold som paa Sylt, hvor de brat afskaarne Kyster tillade med
Lethed at forfølge det over store Strækninger, er man istand
til at gjenkjende det under mindre gunstige Omstændigheder.
Jeg har kunnet følge det igjennem hele det vestlige Jylland,
og gjenfundet det saa nordlig som i Vensyssel. I Hamme-
rum Herred er det overalt udbredt og er der, som paa andre
Steder, en meget farlig Fjende for Agerdyrkningen, fordi det
sjelden tillader Rpdderne at trænge ned i den dybere Jord-
bUnd. Det er her bekjendt Under Navnet Ahl, med hvilket
Ord man i Jylland betegner ethvert Lag, der er saa fast, at
Rødderne ikke kunne trænge derigjennem. Dette Lag pleier
man at kalde Steenahl, og omendskjøndt ikke alt, hvad man
kalder Steenahl, er af samme NatUr, som det nylig beskrevne
Lag, saa ville vi dog for Kortheds Skyld kalde Laget saaledes.
Der er en væsentlig Forfkjellighed imellem Steenahlen i Jyl-
land og paa Sylt og Amrom; paa de sidste Der er den be-
dækket med saamegen Jord, at den ikke har nogen Jndfly-
paa Agerdyrkningen; i Hammerum Herred derimod og paa
lignende Steder er det bedækkende Sandlag meget tyndt, og
i samme Forhold er Steenahlens Indflydelse fladeligere.
Ogsaa igjennem Holsteen kan man .forfølge dette Lag, og i
Almindelighed er det ligeledes her bedækket af en tykkere Jord-
florpe.
Denne Steenahl er Virkningen af en voldsomt bevæget,
men forbigaaende Vandbedækning. Steenahlen bestaaer af de
samme lyse deels rullede deels kantede Stene, som findes spredte i