Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

154 knuust Leerpotte med Been- og Klllstumper, og 2 Fod fra Gravkammeret fandtes en anden Leerpotte bedækket med en flad Steen; den var ligeledes sønderbrildt, og der fandtes Knogler ved Skaarene. I Gravkammeret selv, som havde indvendig en Brede af 19, en Længde af 35 og en Hoide af 20 Tommer, fandtes atter BrUdstykker af en Leerpotte med Knogler. I hele Gravhpien fandtes ingen Vaaben. Paa Hpiens Nordvestside, omtrent en Fod under den oprindelige Overflade, laa en virkelig Steenbro, som ikke var Steenahlen, da den ikkun bestod af store Stene. Imellem Stenene fandtes sort Jord med store Stykker Egeknl; Under Steenbroen kom det almindelige gule Sand, som danner Jordbnnden i denne Egn, og indtil en Dybde af 4 Fod under Steenbroen fandtes hverken Steenahl eller Spor af Grønsvær. Hsien var op- kastet af hvidt grovkornet Sand med Flintsthkker, saaledes som det findes paa den ikke langt derfra liggende ostlige Strand af Øen. De Jndvaanere, hvis Gravhpie ere celdre end Vandflo- den, begravede ifplge disse Iagttagelser deres Dpde paa fol- gende Maade; de borttoge fprst Grønsværen, da man ellers maatte have funbet Spor deraf Under Hvien; derpaa lagde de paa den nordvestlige Side af Pladsen et Lag af store Steen, hvorpaa de brændte Liget, i dette Tilfælde ved Hjelp af Ege- træ. De brændte Been bleve nedlagte i Potter af brændt Leer og indsatte i et Gravkammer; men andre Potter med Been, sandsynligviis af andre Lig, bleve nedlagte udenfor Kammeret. Gravhpien er altsaa opkastet i den saakaldte Broncealder, og denne Undersøgelse gjyr det endvidere meget sandsynligt, at det Sund, som nu adstiller Den Sylt fra Fastlandet, allerede den Gang existerede, da Sandet i Grav- højen stemmer med Strandsandet paa Dens pstlige Side. Denne sidste Iagttagelse, sammenholdt med den Erfaring, at der forekommer Fyrrerpdder Under Havet imellem Roms og Fastlandet, gjyr det meget sandsynligt, at Vandfloden er yngre