Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

180 imod Landet helde de Under en Vinkel af 30"; de danne aldrig fortløbende Kjceder af samme Høide, men bestandig hæve sig større Hvider ved Siden af hinanden, adskilte ved Dale af større eller ringere Dybde. Kommer man ind i det Indre af Klitstrøgene, iagttager man en dobbelt Dal- Dannelse, nemlig Længde dale, som lpbe i FlUgt med Kysten og flille Klitmassen i flere jævnsides lybende Rækker, og Tv ær da le, som dele Klitrcekkerne i enkelte Hyie. Ube- skrivelig pde er en saadan Klitegns Udseende; overalt er man omgivet af Sand, som den ringeste Vind fætter i Be- vægelse, og sjelden seer man et levende Bcesen i denne Udørken; paa det Dverste af Klitten fortærer hist og her Dsterscederen sit Bytte; en Hare, paa enkelte Steder en Kanin, ere de eneste større Dyr man seer, og Bølgernes langsomme, regel- mæssige Slag mod Bredden er den eneste Lyd, der naaer Dret. Man kan gaae hele Mile ind i Klitterne, Uden at Scenen forandrer sig det Ringeste, og uden at man seer andre Planter end Halm, Marehalm, og i de vandrige Klitdale nogle Halv- grcesarter. Stiger man op paa Klitterne forandres Skue- pladsen, og for Diet Udbreder sig Havet med sine Bslger, der strømme mod Kysten som hvide Brændinger. Men ogsaa Havet er kim lidet oplivende, og sjelden seer man Skibe; thi de skhe denne Kyst, der paa hele sin Lcengdestrcekning neppe har en eneste Havn, hvor de kunne søge Ly mod Storm øg Uøeir. Ganske anderledes bliver Scenen, naar Havet op- rores af Storme. . Neppe er man da istand til at holde sig opreist paa Klitten, med mindre den ligger ganfle tæt ved Havbredden og er lodret afflaaren mod Havet. Da føler man nemlig enten flet ikke Vinden eller fun ganfle lidet, hvilket er en almindelig Iagttagelse ved vore Kyster, men især ved de lod- rette, indtil 200 Fod hpie Klinter, ja mærkes ganfle paa samme Maade ogsaa paa Fcerperne ved Brinker paa 2000 Fods Hvide. Qvceget syger derfor altid i Storm til Randen af Klinten og styrter derved ikke sjelden ned. Dette Phcenomen hidrører derfra, at Vinden, idet den steder mod den lodrette