Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
virkelige Bastioner, der have en stuffende Lighed med Fæst-
ningsværker. Her er dog Adskillelsen af den ældre Strands
forskjellige Bestanddele kun før en meget ringe Deel bevirket
ved Vand; næsten overalt er det Vinden, som har bortblæst
Sandet og ladet Stenene blive tilbage, og kun de mellem-
liggende Fordybninger, som afflutte Bastionerne, synes idet-
mindste tildeels at være dannede af Regnvand.
Imidlertid danner Havstokken sig ikke overalt paa denne
Maade; hyppig forekommer en horizontal Afsætning af det
istof, som Havet afgiver. For at forstaae dette, maa man
betragte Formen af Havstokken, som helder imod Havet unber
en ftørre eller mindre Vinkel og undertiden ogsaa sænker sig
imod Vandet. I det sidste Tilfælde er Havstokken et Værk af
en eneste Storm, medens den regelmæssige Havstok, enten den
NU bestaaer af Steen eller Sand, kun har en meget ringe
Hedning mod Land. Vinklen, som Stranden ved Skagen
danner imod Havet, er 6, 8, 12, 13 og 14 Grader; længere
mod Syd vexler den mellem 5 og 8| Grad, paa enkelte Ste-
der er den 12 Grader. 3 Liimfjorden stiger den indtil 25
Grader; her bestaaer den af Steen, medens be tidligere an-
fyrte bestaae af Sand. Man vil altsaa funne antage 25
Grader som Havstokkens styrste Heldning mod Sven. Naar
nu Havet afsætter eu uh Slente, uden betydeligt at forandre
sin Stand, saa lægger denne nye Slente sig unber samme
Vinkel paa den tidligere afsatte Havstok, og saaledes danner
sig en Række af heldende Slenter, der oprindeligt ere afsatte
Uttdel denne bethdelige Binkel. Stiger nu Havet ved Storme
over den ved Slentekanterne frembragte 'horizontale Flade, da
bliver der ved Udflhlling dannet en horizontal Slente, som
altsaa skjcerer de tidligere dannede heldende Slenter. Saa-
ledes danner sig en dobbelt Slentnrng; den ene er horizontal,
formedelst sin Udstrækning og Thdeligheden af dens Lag frem-
træder ben som den vigtigste, medens den anden er Under-
ordnet, men ikke destomindre meget tydelig. Disse Forhold
forekomme overordentligt hyppigt i ældre Sand- og Sand-