Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

208 Vcexter egentlig giver disse Landstrcekninger deres Charakteer. Men Lhngplanten msder man overalt i Sverrig saavelsom paa Harzen, medens Ingen falder paa at betegne disse Egne som Heder. Det egentlig Charakteristifle ligger derfor i Mangel paa Træer i Forbindelse med den selflabelige Lyngplantes Forekomst. Raar vi forlade det frugtbare pstlige Leerbcelte med dets Bakker og Dale, dets rige Kornmarker og kraftige Bpgeskove, og gaae imod Vest, komme vi snart ind paa Heden. Denne pstlige Hede er bakket som det mere østlige, frugtbare Leer- bælte, men JordbUnden er Sand indtil ubekjendte Dybder. Der forekommer endnu Bøgeskove, men Stammerne ere ikke ranke, og dette Træ voxer overhovedet ikke frodigt i en Jordbund, der kun har lidt Leer og endnu mindre Kalk. Hveden er for- svunden, og istedetfor samme er Nugen den Kornart, der trives bedst. Lyngen voxer her hpit, den opnaaer paa denne dybe Sandjord, som ikke aldeles er berpvet sine nærende Be- standdele, sin stprste Fuldkommenhed og bliver til en Bust af 2 til 3 Fods Hvide. Jordbunden er Sand, snart mere gvul- agtigt af indblandet Jern, snart mere graat af indblandede Plantestoffer. Sandet er meget dybt og eensformigt, og der er Steder, hvor man i 100 Fods Dybde uforandret har Sand uden nogen Afbrydning ved Leer- eller Mergellag. Ogsaa Vandet synker dybt ned i denne porpse Jordbund, hvor intet fast, for Vandet lidet gjennemtrcengeligt Lag standser dets Redshnken. Dette Bælte gaaer fra Egnen omkring Liimfjorden i ftørre eller mindre Brede igjennem hele Halvsen, og en ikke ringe Deel af LaUenborg har enbnu den samme Charakteer.*) Oprindelig har det været flovdækket, og Fyrretræerne have i en ældre Periode, som for længe siden er forsvunden, været dets ■) Som bestemte Steder, hvor denne Deel as Heden findes, vil jeg nævne en Deel af Egnen omkring Viborg, Ry med Himmelbjerg og Egnen veftfor Plönersoen.