Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
239
Leret naaer til en stsrre Dybde, følger deraf, at dette Leerlag
modtager et Vandtryk nedenfra, som paa mange Steder giver
sig tilkjende derved, at Vandet slaaer Bllnden op i Mergel-
gravene, naar man uforsigtig har arbeidet for dybt ned i Mergel-
laget. Det synes at splge af de ved Boringen og i Mergel-
gravene samlede Erfaringer, at Vandtrykket i dette Gruus- og
Sandlag paa intet Sted er stærkt nok til at drive Vandet op
til Overfladen, og at den overordentlig store Vandrigdom,
som sindes i dette dybe Sandlag, kun ved Hjælp af mechaniste
Midler kan komme til Nytte paa Overfladen. For Beboernes
daglige Fornødenheder er dette Vand let tilgjcengeligt, man
behpver kun at grave en Brpnd indtil en Dybde af 12
—16 Fod fra Overfladen og gjennembore Leret indtil man
kommer til GrUUslaget. Man vil da have Adgang til et
Vandforraad, der vel tpr ansees for uudtømmeligt.
I de yvrige Dele af Landet forekommer der i Rullesteens-
leerdannelsen en stor Mængde mindre Sandlag, der vel fyre
Vand, men dog knn i en forholdsviis ringe Mængde.
De sidste vandførende Lag af større Udstrækning findes i
den Dannelse, som jeg har kaldet RHllesteenssandet, der
i den storste Deel af Landet er den pverste Dannelse, som
forekommer. Rullesteenssandbakker pleie at ledsage alle vore
Fjorde og alle vore Indsyer, og synes at vcere den grovere
Deel af det Materiale, der ved Vandbevcegelse er flyttet Under
Fjordens og Indsoens Dannelse, medens den finere Deel er
skyllet længere bort og Uden Tvivl for stprfte Delen afsat
paa Havets Bund. Disse Lag af RUÜesteenssand have i Al-
mindelighed ikke nogen meget stor Udstrækning, og da de til-
lige ere udsatte for Udtprring ved Solen og Vinden, pleie
Kilderne, der have deres Oprindelse fra disse Lag, hverken at
vcere meget vandrige, eller meget stadige i deres Vandspring,
og Vandet er i Almindelighed godt; men da de staae i
Umiddelbar Forbindelse med den ved Plantevcexten dækkede og
tildeels forandrede Overflade, forekommer det ikke sjeldent, at