Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
246
Forbjerg, indtil Fjordene noget Mig for Nordcap hele Vinteren
igjennem fri for Jis, og naar vi klage over vort ublide Klima,
stnlde vi betænke, at vi i klimatisk Henseende ere begunstigede
fremfor noget andet Land, der ligger under samme Bredegrad.
Lad os sammenligne Bergen, hvor endnu vore Frngttrceer
trives, med Sydspidsen af Grönland, der ligger under samme
Bredegrad, eller Frankfurt med Vancouverpen paa Vestkysten
af Nordamerika, og vi ville da faae et Begreb om, hvormeget
de europæiske Kyster skylde Golfstrpmmen. Amerikas Vestkyst
har ikke en saadan tilbagevendende Varmtvandsstrpm, fordi
dens LEqvatorialstrpm finder ved de ostindiske Øer brede og
dybe Snnde, hvorigjennem Strpmmen kan fortsætte sig imod
V., og fordi den Skranke, der tvinger Atlanterhavets 8Eqva-
torialstrpm til at vende tilbage imod 0., mangler i det stille
Hav. Det er Golfstrpmmen, der giver det vestlige Norge og
navnlig Egnen omkring Bergen den store Regnmængde og det
fugtige Klima, fordi den store Mængde Vanddampe, som op-
stige af det forholdsviis varme Hav, fortætte sig paa de hsie
Bjerge, der ligge nær ved Norges Vestkyst; det er endelig
Golsftrpmmen, der giver det sydlige Island, Fcerperne, den
vestlige Kyst af Norge og tildeels Jylland deres Vinter-Torden-
veir, fordi Modsætningen imellem Havets Varme og Landets
Kulde er der stærkest om Vinteren. Til Sammenligning
vil jeg endnu tilfpie, at Koldtvandsstrpmmene ogsaa have deres
bestemte og charakteristifle Indvirkning paa de Landes Klima,
hvis Kyster de berøre. Den saakaldte patagoniske Koldtvands-
strpm paa Vestkysten af Sydamerika bevirker, at det aldrig
regner ved endeel af Perus Kyster, fordi de faa Vanddampe,
som opstige fra dette forholdsviis kolbe Hav, træffe paa et af
Solen stærkt opvarmet Land, og kunne ikke fortætte sig til
Regn eller Taage. Det vil vist interessere vore Landmænd at
vide, at de have hiin Koldtvandsstrym at takke for det vigtige og
i den senere Tid saa hyppigt anvendte Gødningsmiddel, Guano,
der kun findes i det regnlyse Bcelte, fordi den vilde styltes
bort, hvis det regnede der, som i de fleste andre Lande.