Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
258 optaget Missisippis mægtige Vandmasse. Nord for BermUdaS har den en Styrke af 35,883 p. in., altsaa omtrent den samme som ZEqvatorialstrpmmen havde under ZEqvator imellem 20° ' og 30° V. L. Nu stiger Saltsthrken bestandig, idet man be- vceger sig i eller i Nærheden af Golfstrpmmen imod N. O., nemlig til 36,105 p. m., 36,283 p. m., 36,360 p. m. Under 43° 26' N. Br. og 44° 19' B. L., omtrent 16 Længdegrader østlig for St. Lorenzflodens sydlige Lpb imellem Newfoundland og Nova Scotia, synker den igjen pllldseligt til 33,854 p. m., hvorfra den langsomt stiger op til 34,102 p. m. og 35,597 p.m., indtil den midt imellem Newfoundland og Englands sydvestlige Forbjerg Under 50° N.Br. har opnaaet 35,896 p .m., en Styrke, i°m nu kun aftager meget lidt i hele det nordlige Atlanterhav indtil de sydlige Kyster af Island. Disse mærkværdige, indtil en vis Grad regelmæssige Oscillationer i Saltsthrken af At- lanterhavets Strpm, hvor Fortyndingen fleer ved Floderne fra Afrika og Amerika og Fortætningen ved den af Strpmmens Varme frembragte Fordampning, ere neppe tidligere iagttagne, men fortjene sikkert Naturforflernes Opmærksomhed, og Søfarende vilde gjsre sig ikke lidet fortjente af ben physifle Geographi, hvis de i det caraibiske Hav og den mexikanske Havbllgt vilde optage Prsver af Spvand baade fra Overfladen og fra store Dybder, for at Udfylde de mange Huller, som endnu findes i vore Iagttagelser. ForUden de længe bekjendte, i Jordens Axedreining begrunbebe Aarsager til disse Havstrømmes stcerkt betegnede Løb, hvorved Atlanterhavet udmærker sig fremfor de andre tropiste Have, tur be, ifølge den ovenfor givne Sammen- stilling, den overvættes store Mængde af Ferskvand, hvormed de ovennævnte Floder forsyne Havstrømmen, bidrage til at give den sin ejendommelige Charakteer. Vende vi os nu til Polarstrømmene, saa kjende vi to Nord- polarstrpinme, hvoraf den ene, som kommer fra Polarhavet ved de ostlige Kyster af Nordgrønland, gaaer imellem Island og Grøn- land, bpier omkring Cap Farvel og gaaer noget op i Davisstræ- det, hvor den forener sig med Baffinsbugtens Strom og gaaer