Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
258
optaget Missisippis mægtige Vandmasse. Nord for BermUdaS
har den en Styrke af 35,883 p. in., altsaa omtrent den samme
som ZEqvatorialstrpmmen havde under ZEqvator imellem 20°
' og 30° V. L. Nu stiger Saltsthrken bestandig, idet man be-
vceger sig i eller i Nærheden af Golfstrpmmen imod N. O.,
nemlig til 36,105 p. m., 36,283 p. m., 36,360 p. m. Under
43° 26' N. Br. og 44° 19' B. L., omtrent 16 Længdegrader
østlig for St. Lorenzflodens sydlige Lpb imellem Newfoundland
og Nova Scotia, synker den igjen pllldseligt til 33,854 p. m.,
hvorfra den langsomt stiger op til 34,102 p. m. og 35,597 p.m.,
indtil den midt imellem Newfoundland og Englands sydvestlige
Forbjerg Under 50° N.Br. har opnaaet 35,896 p .m., en Styrke,
i°m nu kun aftager meget lidt i hele det nordlige Atlanterhav
indtil de sydlige Kyster af Island. Disse mærkværdige, indtil
en vis Grad regelmæssige Oscillationer i Saltsthrken af At-
lanterhavets Strpm, hvor Fortyndingen fleer ved Floderne fra
Afrika og Amerika og Fortætningen ved den af Strpmmens Varme
frembragte Fordampning, ere neppe tidligere iagttagne, men
fortjene sikkert Naturforflernes Opmærksomhed, og Søfarende
vilde gjsre sig ikke lidet fortjente af ben physifle Geographi,
hvis de i det caraibiske Hav og den mexikanske Havbllgt vilde
optage Prsver af Spvand baade fra Overfladen og fra store
Dybder, for at Udfylde de mange Huller, som endnu findes
i vore Iagttagelser. ForUden de længe bekjendte, i Jordens
Axedreining begrunbebe Aarsager til disse Havstrømmes stcerkt
betegnede Løb, hvorved Atlanterhavet udmærker sig fremfor de
andre tropiste Have, tur be, ifølge den ovenfor givne Sammen-
stilling, den overvættes store Mængde af Ferskvand, hvormed
de ovennævnte Floder forsyne Havstrømmen, bidrage til at
give den sin ejendommelige Charakteer.
Vende vi os nu til Polarstrømmene, saa kjende vi to Nord-
polarstrpinme, hvoraf den ene, som kommer fra Polarhavet ved de
ostlige Kyster af Nordgrønland, gaaer imellem Island og Grøn-
land, bpier omkring Cap Farvel og gaaer noget op i Davisstræ-
det, hvor den forener sig med Baffinsbugtens Strom og gaaer