Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
279 I 1000 Dele Vand: Chlor .............................148,ooo Svovlsyre........................... 0,45i Kali................................ 4,211 Kalk............................... 15,820 Magnesia .......................... 51,020 hvilket sammenlignet med Vandet fra Verdenshavet, der i 1000 Dele indeholder: Chlor..............................18,999 Svovlsyre.......................... 2,258 Kali............................... 0,350 Kalk .............................. 0,556 Magnesia........................... 2,096 alle Salte........................ 34,404 giver ikke blot en stor Forfkjellighed med Hensyn til Forholdet imellem Vand og Salt, men ogsaa en stor Forfljel i For- holdet imellem de forfljellige Salte indbyrdes. For det første er den store Mængde Magnesia paafaldende, der i Forhold til Chlormcengden Udgjsr næsten 3 Gange saa meget som i Havvan- det. Dette er en almindelig Charakteer for alle halvt udtørrede Saltbassiner og har sin Grund deri, at Chlormagnium er et i Luften henflydende Salt, der saagodtsom flet ikke krystalliserer. Medens altsaa Kogsaltet Udkrystalliserer, blive Magnesia- saltene oplyste og Magnesiamcengden voxer derfor bestandig i Forhold til Chloret. Dette er saaledes Tilfældet ved de smaa mættede Saltsser i det Indre af de sydrussiske Stepper, der have afsat en Deel Kogsalt, og ligeledes ved det caspiste Hav, hvor Magnesiamcengden i Forhold til Chlor er dobbelt saa stor som i Verdenshavet. Hvis vi altsaa kunde overbevise os om, at der paa Bunden af det døde Hav fandtes et virkeligt Steensaltlag, saa vilde denne Kjendsgjerning være et yderligere Beviis for, at Asphaltsyens Saltvand oprindelig ikke er andet end Søvand, der ved Jnddampning har mistet en Deel af sit 19*