Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
284 hele Udvikling og mange andre Forhold ere forstjellige, eftersom de voxe paa Landet og i Ferflvand, eller i Saltvand, saa have vi to forstjellige Rækker af Kuldannelser, hvoraf den ene skylder Saltvandsplanter, Tangarter, sin Oprindelse, medens den anden hidrsrer fra Land- og Ferflvandsplanter. Ligesom Trce er et langt fortrinligere Brændmateriale end Tang, saaledes have de af Landplanter dannede Kul en langt fortrinligere Beflaffenhed end de, der skylde Havets Planter deres Oprindelse. Næst efter denne vigtige Forfkjellighed, der hidrører fra Planterne selv, har Tiden, hvori Ktlllene ere dannede, Maaden, hvorpaa Plantelevningerne ere afsatte, og senere indtrufne gjennemgri- bende Naturrevolutioner havt en væsentlig Indflydelse paa Kul- lenes Beflaffenhed. Ikke destomindre kan man opstille det som et almindeligt Resultat af disse Undersøgelser, at de ældste af de fra Landplanter hidrørende Kulformationer indeholde de fortrinligste Steenklll, og til disse Dannelser høre de mægtige Lag, der forekomme i England og Skotland, saavelsom de K»l, hvorpaa den store Industri beroer, der har Udviklet sig i Belgien, Nordfrankrig og de preUssifle Rhinlande. Der er en enbuu ældre Kulformation, dannet i en Tid, hvorom vi have Grund til at formode, at endnU ingen Deel af Jorden dengang var hævet op over Havet. Denne Kulformation maa altsaa naturligviis skhlde Havplanterne sin Oprindelse, og den indeholder intet Lag, som man kan henregne til brugbare Lrteenknl. Ikke destomindre indeholder den brugbart og nyttigt Brændmateriale, og i Norge, Sverrig og paa Bornholm be- nyttes dette Brændmateriale til meget vigtige industrielle Die- meb. I Grunden er det ikke egentlige Kul, som forekomme her i nogen betydelig Mængde, men Skiferstenen, der ubgjør Hovedmassen af denne Dannelse, er saaledes gjenn em trængt af brændbare Dele, at den engang antændt, vedbliver at brænde. Det ligger alligevel i Sagens Natur, at ben ikke kan være noget kraftigt Brændsel og maa efterlade en Uforholdsmæssig stor Mængde Aske. 6 ä 7 Tsnder af denne brændbare Skifer frembringe ligesaamegen Varme, som en Tpnde engelske Steen-