Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
gWMWRWBWMWWWMg UHM ,111 287 benyttes til at frembringe Fyde for Mennesker, og vi kunne derfor vel være berettigede til at sige, at vi leve for en Deel af de Planter, som bedækkede Landet i en Tid, som ligger saa langt tilbage, at Ingen tpr vove at udtrykke den i vor Tids- regning efter Aar, Aarhundreder, eller Aartusinder. Men naar vi udregne, hvormegen Arbejdskraft disse Steen- kul frembringe, da er deres Værdi endnn langt ftørre, og de skaffe Mennesket Tid til ogsaa at dyrke de hsiere, aandelige Interesser, idet de overtage den mechanifle Deel af Arbeidet. Man har hyppig opkastet det Spsrgsmaal, hvorledes en saa uhyre Mængde Brcendmateriale kunde frembringes ved den ældre Tids Skove; man har fundet den i Jorden nedlagte Brcendselmcengde saa stor, at man har anseet det for hsist usand- synligt, at Steenkullene virkelig flulde hidrpre fra en Plante- verden, som har nogen Lighed med den, der findes i vore nuvce- rende Skove. Denne Tvivl er tildeels bleven forpget ved nyere Undersøgelser, der have viist, at en tæt Skov i Mellem- europa vilde ved eu Forvandling as den hele Ätasse til (ssteenfut ikkun give et Lag, der, hvis det stulde Udstrækkes over hele Skovens Areal, ikke vilde udgjpre meer end omtrent */< Tomme. Selv naar man antager, at Plantevcexten i et varmt og fugtigt Klima er istand til paa samme Areal at frembringe en langt ftørre Mængde Brcendmateriale, vil det dog, som enhver indseer, ikke være tilstrækkeligt til at forklare Dannelsen af Kullag paa 1__30 Fods Mcegtighed. Man er derfor kommen til den Overbeviisning, at denne Kulformations Kullag ere samlede i Fordybninger, saaledes som kulstofholdige Lag endnu i vor Tid dannes i Fordybninger, kort sagt, at hine Kullag engang tidligere have været Torvemoser, hvori mange Aars og Aar- hundreders Brændselsproduktion blev samlet og opbevaret. Naar man antager dette, begriber man, at en saa ftor Mængde Brændsel kan være samlet i Kullagene, og man er ikke nød- saget til at tage sin Tilflugt til Antagelsen af en Plantevcext, hvis Frodighed vilde overstige alle vore Forestillinger. Denne Mening, at den ældre Formations Kullag ere hiin Tids