Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
gWMWRWBWMWWWMg UHM ,111
287
benyttes til at frembringe Fyde for Mennesker, og vi kunne
derfor vel være berettigede til at sige, at vi leve for en Deel
af de Planter, som bedækkede Landet i en Tid, som ligger saa
langt tilbage, at Ingen tpr vove at udtrykke den i vor Tids-
regning efter Aar, Aarhundreder, eller Aartusinder.
Men naar vi udregne, hvormegen Arbejdskraft disse Steen-
kul frembringe, da er deres Værdi endnn langt ftørre, og de
skaffe Mennesket Tid til ogsaa at dyrke de hsiere, aandelige
Interesser, idet de overtage den mechanifle Deel af Arbeidet.
Man har hyppig opkastet det Spsrgsmaal, hvorledes
en saa uhyre Mængde Brcendmateriale kunde frembringes ved
den ældre Tids Skove; man har fundet den i Jorden nedlagte
Brcendselmcengde saa stor, at man har anseet det for hsist usand-
synligt, at Steenkullene virkelig flulde hidrpre fra en Plante-
verden, som har nogen Lighed med den, der findes i vore nuvce-
rende Skove. Denne Tvivl er tildeels bleven forpget ved
nyere Undersøgelser, der have viist, at en tæt Skov i Mellem-
europa vilde ved eu Forvandling as den hele Ätasse til (ssteenfut
ikkun give et Lag, der, hvis det stulde Udstrækkes over hele
Skovens Areal, ikke vilde udgjpre meer end omtrent */< Tomme.
Selv naar man antager, at Plantevcexten i et varmt og fugtigt
Klima er istand til paa samme Areal at frembringe en langt
ftørre Mængde Brcendmateriale, vil det dog, som enhver indseer,
ikke være tilstrækkeligt til at forklare Dannelsen af Kullag paa
1__30 Fods Mcegtighed. Man er derfor kommen til den
Overbeviisning, at denne Kulformations Kullag ere samlede i
Fordybninger, saaledes som kulstofholdige Lag endnu i vor
Tid dannes i Fordybninger, kort sagt, at hine Kullag engang
tidligere have været Torvemoser, hvori mange Aars og Aar-
hundreders Brændselsproduktion blev samlet og opbevaret. Naar
man antager dette, begriber man, at en saa ftor Mængde
Brændsel kan være samlet i Kullagene, og man er ikke nød-
saget til at tage sin Tilflugt til Antagelsen af en Plantevcext,
hvis Frodighed vilde overstige alle vore Forestillinger. Denne
Mening, at den ældre Formations Kullag ere hiin Tids