Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

291 have bevirket, at Steenknlformationens Steenarter ved Randen af de skandinaviske plutonifte Bjergmasser ikke vare komne med op til Overfladen, men ikke destomindre endnu fandtes i Dybden, dækkede af yngre Dannelser. Disse yngre Dannelser ere nu især Kridtet og alle de Steenarter, som hsre med til denne Formation, og man knnde sige, som man ogsaa har sagt, at naar man gjennemborer eller gjennemgraver Kridtet, maa man finde Steenkulformationen, og at den ftørre Dybde ikke vil forhindre, at vi. med Fordeel kunne optage dens rige Skatte. Mu- ligheden af et saadant Forhold kan ikke negtes, men at ville stptte praktiske og kostbare Foretagender paa en saadan Mu- lighed, vilde toære aldeles forkasteligt. I England har man i en ikke meget stor Afstand fra et Sted, hvor Steenkulformatio- nen kommer op til Overfladen, og hvor rige Gruber ere an- lagte paa dens Produkter, gjort meget kostbare Forsvg for igjennem nyere Dannelser at naae ned til Lteenkulformationen og optage dens Kul. Alle disse Forsøg ere hidtil mislykkede, og medens man i en Afstand af neppe en Miil fra de Steder, hvor Steenkulformationen kommer op til Overfladen, ikke har været heldig ved disse Forssg, tør vi sandelig ikke vente, at opnaae andet end store Tab, naar vi vilde foretage lignende Forsøg i en Afstand af over 100 Mile fra de nærmeste Steen- kullag. Jeg maa altsaa paa det Bestemteste udtale det som min Mening, at vi bpr opgive at anstille Forsyg paa at finde den ældste SteenkUlformation i vort Land; de Kræfter, der blive anvendte derpaa, kunne vi brnge langt bedre og med Udsigt til langt heldigere og mere tilfredsstillende Resultater. Den bornholmste og flaanste Kulformation har jeg ganfle nylig omtalt, øg endskjsndt den hverken leverer saa gode Kul, eller indeholder saa mægtige Lag deraf som den ældre Kul- dannelse, vilde det være i allerhsieste Grad forkasteligt, hvis man vilde betragte deres Forekomst som en for Fædrelandet ligegyldig Sag. De bornholmste Kul have en ringere Brænde- værdi end de engelske. Det vil sige, de frembringe ved For- brcendningen mindre Varme. Forholdet er førn 3800 tit 5900,