Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
326 malm, en Jernmalm, som i Almindelighed findes i sandede Enge, der ere omgivne af Sandbanker, hvis JordbUnd er tem- melig jernholdig. Mhremalmen ligger der gjerne 3, 4 til 8 Tommer under Overfladen, og Laget har en Tykkelse af 6, 8, 12 og i ganske sjeldne Tilfælde indtil 24 Tommer. Under Malmen ligger atter Sand, og jeg kjender ikke et eneste Til- fælde, hvor man har fundet to fra hinanden adskilte Lag over hinanden. Malmen selv er brnun eller naar den er fiinmalet, okkergUul, fuld af en Mængde smaa HUller og tung; iblandt vore Jernmalme er den den rigeste, da den i Gjennemsnit indeholder mellem 40 og 50 Procent Jern. Den har oprin- delig existeret overalt i Landet, hvor de før anførte Betingelser findes, nemlig Bakker af jernholdigt Sand og sandede Enge, men da den i en tidligere Tid ogsaa hos os hyppig har været benyttet til Jernudsmeltning, er den paa mange Steder allerede borttaget, og store Slaggedhnger ere endnu tilbage som Tegn paa gamle Jernhhtter. Saavrdt jeg veed, har man ingen bestemte historiske Efterretninger om disse gamle Smeltehytter og deres Jernprodnktion, men deels gives der endnu Gaarde i Jylland, hvis Afgifter oprindelig ere ansatte i Jern, deels hentyde Navne, saasom Malmvei o. fl. a., paa en saadan Produktion, der sandsynligviis vedblev, saalcenge de gamle Skove, der nn for største Delen ere forsvundne, kunde afgive det til en saadan Smeltning nødvendige Brænde. Vi finde derfor de største og meest udstrakte af disse Jernmalmlag i Jyllands Vesteregn, hvor der aldrig kan have været store Skove, og derfor ingen Anledning til at benytte Malmen. Man kjender dem NU iscer i Hammerum Herred og i Nærheden af Silke- borg, men der er mange andre Steder, hvor de forekomme i større eller mindre Mængde. Denne Malm indeholder meget hyppig en ringe Mængde Phosphorsyre, og man antager derfor, at den er mindre vel stikket til Smedejern, der som Erfaringen paa flere Steder, endskjondt ikke her i Landet, har viist, let bliver koldskjsrt; Malmen har vel ikke altid den samme Sammensætning,