Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

349 Vei findes overalt Planter, der begjcerligt optage Qvælstof- forbindelserne af Vandet, og medens vore Engplanter føre en ikke ringe Deel af dette brugbare Qvcelstof tilbage til Stald og Mark, findes der langs med vore Kyster et Bælte af Tangarter, som idelig ere ifcerd med at berøve det fra Landet kommende Vand dets Qvcelstofforbindelser. Naar vi bringe Tang paa Marken, kommer blandt andre Stoffer og- saa Qvælstoffet tilbage til Jorden, og naar man fra Nord- kysten af Tydskland i den senere Tid har bragt tørrede og pulveriserede Reier i Handelen for at bruge dem som Gjsd- uing, er det især det af Tangarterne optagne Qvcelstof, der bringes paa vore Marker, og som ved disse smaa Krebsdyr er blevet samlet og koncentreret. Fra Krebsdyrene gaaer det over til Fiffene, fra Fiffene til Søfuglene, der leve af dem, og naar vi omsider hente den kraftigste Gjødning som Guano fra Sydamerikas Bestkhst, maae vi ikke glemme, at ogsaa denne lange Vei, som Qvælstofsorbindelserne have taget, hører med til Qvcelstoffets større Kredsløb i Naturen. Hos os, hvor der er langt mere overladt til Menneskets Omhu og Forsorg end i mange andre Lande, kan ingen Guano samle sig, skjsndt den hele Række af Omsætninger her ligesaagodt finder Sted som ved Sydhavets Kyster, men Regnen skyller snart det tynde Guanolag, som maatte kunne danne sig i Lsbet af en regnfri Sommer, ud i Havet, medens det ved Sydamerikas regnfrie Kyster igjennem AartUsinder har opdynget sig til mægtige Lag. Vi maae enten med vore Skibe hente det brugbare Qvcelstof i Form af Guano, hvoraf idetmindste en Deel ved Stramninger i Lnftkredsen og i Havet er fra Europa ført til Amerika, eller afskjcere en Deel af Kredsløbet, og af Affaldet ved vore Fiskerier, uden Fuglenes Mellem- komst, danne os en Gjsdning, som er rig paa brugbart Qvcelstof*). *) Hvorfor skulde vi ikke kunne i vore mange Fiskerlejer have smaa Fabriker, som forarbeide de uspiselige Sodyr og Affaldet fra de