Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
352
trifle Gnist, som frembringes ved en Elektriseermastine, kan
indlede denne Forbindelse, maa den stærke Lhnstraale i Torden-
vejret fremkalde en langt stærkere og kraftigere Virkning, og
det lykkedes at eftervise Salpetersyre i Tordenregnen. Lam-
ps dills, en tydfl Chemiker, har bestemt den Mængde Salpeter-
syre, som kom med Regnen ned til Jorden Under et stærkt
Tordenveir, og fundet, at den Udgjsr 3/io Gran for hvert Pd.
Regnvand; antage vi nu, at der ved en særdeles stærk Torden-
regn falder , en Tomme Vand, saa vilde der paa 24 0 Alen
Overflade falde 1 Cubikalen Vand — 496 Pd. eller 20,6 Pd.
Vand pr. Alen, som indeholde 6,is Gran Salpetersyre -----
omtrent 12 Pd. Salpetersyre pr. Td. Land, og som indeholde
3^8 Pd. brugbart Ovcelstof, hvilket igjen svarer til Qvælstoffet
i omtrent 140 Pd. Hvedekorn.
En lignende Virkning maa finde Sted hvergang et
Tordenveir træffer en Egn, og det er meget sandsynligt, at
den ftørre Frugtbarhed, som charakteriserer de Sommere, i
hvilke vi have mange Tordenveir, ikke Udelukkende hidrprer
fra den Vanding, som Markerne faae, men ogsaa fra den
Salpetersyre, som Tordenregnen medfprer, og som i en vel-
dyrket Jord altid finder en tilstrækkelig Mængde af de saa-
kaldte Baser, det vil sige SUbstantser, der med Syrerne danne
Salte, til at kunne gaae i Forbindelse med dem og derved
tabe sine fladelige Egenflaber, uden at ophøre at være Plante-
ncering. Saameget er i alle Tilfælde sikkert, at Atmo-
sphcerens ved Elektriciteten brugbargjorte Qvælstof bidrager
ikke lidet til at udjævne det Tab af brugbart Qvcelstof,
som stadig foregaaer i dettes Kredsløb. Mennesket kan
i det Væsentlige ikke befordre denne NatUrvirkning, men vi
funne giøre den saaledes dannede Salpetersyre nyttig ved at
befordre Tordenregnens Indsugning af Jordbunden, hvilket
som bekjendt skeer ved alle de Midler, som den nyere Ager-
dyrkningslcere i saa rigeligt Maal har angivet.
Det er en velbekjendt chemist Erfaring, at Legemerne ved
deres Overflade udpve en stærk Tiltrækning paa luft- og