Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
359 hsre til dem, der indeholde den stprste Mængde, men denne Kiseljord er overmaade forskjellig fordeelt i enkelte Dele af Planten. Iblandt Kornarterne synes Hvedestraaet at inde- holde meest, nemlig 69,si pCt. af Asten, Byg mindre, nemlig 43—46 pCt. Snkkerrpr, som ogsaa er en Græsart, 42,84, endelig Rug 27,47. Over den Kiselmcengde, som findes i Græsarternes Frs, har man de meest forskjellige Angivelser. En Analyse af Hvedekornenes Aste giver ikke engang 1 pCt. Kiseljord (0,61), en anden giver 7,55 pCt., men det er meget sandsynligt, at Forskjellen hidrsrer fra, at Skallerne i det ene Tilfælde ere fraskilte, i det andet derimod ikke, thi Skal- lerne indeholde, som det synes, en overordentlig rigelig Mængde Kiseljord. Saaledes har Professor Scharling i Riisstallernes Aste funbet 93,46 pCt. Denne store Mængde planter, Aspidium filix femina indeholder 47,pCt. Kalisalte og Aspidium filix mas 51,66 pCt. i deres Aste; medens der i hver af dem kun findes lidt over 3 pCt. Kiseljord. Ulvefod- familien er Leerjordplanter; Lycopodium Chamaecyparissus inde- holder 57,36 pCt. og Ly c. lavatum indeholder 26,ss pCt. Leer- jord i deres Aste. Med Hensyn til Lycopodium Chamaecypa- rissus har jeg selv overbeviist mig om, at den er meget leerjord- holdig, en Undersøgelse, som jeg foretog, da jeg ved mine mange Analyser af Planteafie ikke havde kunnet overbevise mig om, at ven ringe Mængde Leerjord, som man undertiden erholder ved disse Undersøgelser, ikke hidrører umiddelbart fra vedhængende Jord. Disse 3 Plantefamilier udgjore saagodtsom udelukkende den ældste Flora af de Land- og Ferskvandssumpplanter, som findes paa Jorden, og hvis Levninger danne den store eller ældste Steen- finformation. Paa denne og den nærmest foregaaende Tid fandt en meget ftor Leerdannelse Sted, og da dette Leer hidrører fra en Decomposition af den almindelige Feldspath, der efter mine Undersøgelser foregaaer saaledes, at der opløses kiselsurt Kali og udstilles Leer eller kiselsuur Leerjord, seer man, at enhver af disse Plantefamilier har bemægtiget fig eet af de saaledes losrevne Stoffer. Bregnerne have taget Kaliet, Skavgræssene Kiseljorden eg Ulvesodderne Leerjorden. 24*