Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
362 ternes Organer udmærke sig ved en rigelig Mængde Kiseljord, saa ledes man til at formode, at dette Stof i Planternes Organisme har iblandt andet den Opgave, at give Styrke og Fasthed til de Organer, som inbeflutte og beskytte de cedlere Plantedele. Naar vi dernæst gaae over til en Undersøgelse af den Maade, hvorpaa Kiseljorden kan tilfsres Planterne, forudsættes der ved dette, som ved de yvrige af Rødderne optagne Nærings- stoffer, at de ere oplpste i Vand. Den Kiseljord, som er op- taget i Straaet og derfra gaaer over enten Umiddelbart i Gjsdningen, eller middelbart, efter at disse Plantedele have tjent Dyrene til Fpde, vil altsaa med Gjsdningen gaae til- bage til Jordbunden; men deels kunne vi førmobe, at en ftørre eller mindre Deel af denne Kiseljord er bleven uopløselig, deels vil Kiseljorden saavelsom alle pvrige Mineralstoffer, der gjennemlybe Kredsløbet imellem Jordflorpen, Planterne og Dyrene, ved Udvaskning fssres ud i Havet og derved gaae tabt for Ageren. Naar vi da opkaste det Spprgsmaal, hvorfra det nydvendige Tilsind ftal komme, saa træder den store For- fljellighed frem, som Kiseljordens Tilstand i Jordbunden for- anlediger. Vi have ikke den ringeste Grund til at antage, at Qvartssandet, enten det hidrprer fra forstyrret Granit, fra Sandstenene eller fra den hos os saa hyppige Flint, kan op- lpses i reent eller i knlsuUrt Band. Vel finde vi Undertiden, at Qvartsen er gjennemcedt og viser bestemte Spor af, at en Deel deraf er opløst, men disse tydelige Tegn paa Oplysning ere saagodtsom Udelllkkende indflrcenkede til de saakaldte Gange og navnlig til Malmgangene, hvor vi særdeles hyppig finde Forbindelser af FlUor, et Stof der som bekjendt har en overordentlig stor Tiltrækning til Kiseljorden og igjen kan afsætte den i en Tilstand, hvori det rene Vand kan oplyse den. En saadan Vexelvirkning kan unegtelig tænkes Undertiden at foregaae ogsaa i Jordbunden, det er da ikke det rene Vand, der oplpser Sandskornene, men FlUorforbindelserne ere her det Virksomme. Undersøgelserne vise nemlig, at vor almindelige