Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
362
ternes Organer udmærke sig ved en rigelig Mængde Kiseljord,
saa ledes man til at formode, at dette Stof i Planternes
Organisme har iblandt andet den Opgave, at give Styrke
og Fasthed til de Organer, som inbeflutte og beskytte de cedlere
Plantedele.
Naar vi dernæst gaae over til en Undersøgelse af den
Maade, hvorpaa Kiseljorden kan tilfsres Planterne, forudsættes
der ved dette, som ved de yvrige af Rødderne optagne Nærings-
stoffer, at de ere oplpste i Vand. Den Kiseljord, som er op-
taget i Straaet og derfra gaaer over enten Umiddelbart i
Gjsdningen, eller middelbart, efter at disse Plantedele have
tjent Dyrene til Fpde, vil altsaa med Gjsdningen gaae til-
bage til Jordbunden; men deels kunne vi førmobe, at en ftørre
eller mindre Deel af denne Kiseljord er bleven uopløselig,
deels vil Kiseljorden saavelsom alle pvrige Mineralstoffer, der
gjennemlybe Kredsløbet imellem Jordflorpen, Planterne og
Dyrene, ved Udvaskning fssres ud i Havet og derved gaae tabt
for Ageren. Naar vi da opkaste det Spprgsmaal, hvorfra det
nydvendige Tilsind ftal komme, saa træder den store For-
fljellighed frem, som Kiseljordens Tilstand i Jordbunden for-
anlediger. Vi have ikke den ringeste Grund til at antage, at
Qvartssandet, enten det hidrprer fra forstyrret Granit, fra
Sandstenene eller fra den hos os saa hyppige Flint, kan op-
lpses i reent eller i knlsuUrt Band. Vel finde vi Undertiden,
at Qvartsen er gjennemcedt og viser bestemte Spor af, at en
Deel deraf er opløst, men disse tydelige Tegn paa Oplysning
ere saagodtsom Udelllkkende indflrcenkede til de saakaldte Gange
og navnlig til Malmgangene, hvor vi særdeles hyppig finde
Forbindelser af FlUor, et Stof der som bekjendt har en
overordentlig stor Tiltrækning til Kiseljorden og igjen kan
afsætte den i en Tilstand, hvori det rene Vand kan oplyse den.
En saadan Vexelvirkning kan unegtelig tænkes Undertiden at
foregaae ogsaa i Jordbunden, det er da ikke det rene Vand,
der oplpser Sandskornene, men FlUorforbindelserne ere her det
Virksomme. Undersøgelserne vise nemlig, at vor almindelige