Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
376
maatte beroe paa Tilførslen af en passende Mængde Kali
til Planten. Jeg flal nu anføre en Erfaring med Hensyn til
Jordbærrene og fyrst omtale vore vilde Mark- eller Skov-
jordbær. Det er vel bekjendt, at Jordbærrene forlange Sollys,
og vi finde dem derfor ikke i den tykke Skov, men helst paa
Gjerdernes Jordvolde, hvor de faae Lev fra Buskene, uden at
disse berøve dem Sollyset. Dette Forhold træder imidlertid
langt tydeligere frem i vort Naboland Sverrig, hvor de vilde
Jordbær forekomme i en faa forbavsende Mængde og knytte
sig til en særegen Dhrkningsmaade af Rugen. Naar nemlig
et Stykke Skov flal ryddes, afhugges Træerne temmelig hpit
over Roden, Stammerne fpres bort, men Stubbene og alle
Grenene blive tilbage paa Jorden, hvor de antændes og for-
brændes til Aske, som nedpløies, hvorpaa der saaes Korn i
den saaledes tilberedte Jord. Efter en eller to Kornhsst
overlades Jorden til sig selv, øg den bedækkes nn med Jord-
bcerplanter, som senere i Modningstiden ere aldeles over-
saaede med røbe Sær, men efter nogle Aars Forlpb forsvinder
denne Rigdom af Jordbær. Jfplge denne Erfaring har jeg
ifjor Efteraar givet mine immerbcerende Jordbcerplanter, der
meest nærme sig vore vilde Markjordbcer, en rigelig Gjod-
ning med Potaske (1 Pd. paa 100 Qvadratfod), og deres Rig-
dom paa Blomster og Bcer var paafaldende, hvorved jeg dog
maa bemærke, at Aaret overhovedet var et godt Jordbceraar.
Ogsaa de andre Jordbær viste en lignende Rigdom, skjøndt
ikke i den Grad, som de førstnævnte, og selv et Bed af de
meget vanskelige Vizard of the north bare efter denne Behand-
ling en rigelig Mængde meget velsmagende og store Frugter.
I det sydlige Frankrig, hvor Viinavlen sandshnligviis er
over 2000 Aar gammel, bemærkede man lidt efter lidt en
Aftagen af Viinstokkens Frugtbarhed, som ikke knnde afhjelpes
ved sædvanlig Gjsdning. Man har al Grund til at tilskrive
denne Formindskelse i Frugtbarheden det Tab af Kalisalte,
som Viindhrkningen foraarsager. Viinstokkene blive ftcerkt
bestaarne og de unge Grene blive brændte, hvorpaa Aflen