Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
376 maatte beroe paa Tilførslen af en passende Mængde Kali til Planten. Jeg flal nu anføre en Erfaring med Hensyn til Jordbærrene og fyrst omtale vore vilde Mark- eller Skov- jordbær. Det er vel bekjendt, at Jordbærrene forlange Sollys, og vi finde dem derfor ikke i den tykke Skov, men helst paa Gjerdernes Jordvolde, hvor de faae Lev fra Buskene, uden at disse berøve dem Sollyset. Dette Forhold træder imidlertid langt tydeligere frem i vort Naboland Sverrig, hvor de vilde Jordbær forekomme i en faa forbavsende Mængde og knytte sig til en særegen Dhrkningsmaade af Rugen. Naar nemlig et Stykke Skov flal ryddes, afhugges Træerne temmelig hpit over Roden, Stammerne fpres bort, men Stubbene og alle Grenene blive tilbage paa Jorden, hvor de antændes og for- brændes til Aske, som nedpløies, hvorpaa der saaes Korn i den saaledes tilberedte Jord. Efter en eller to Kornhsst overlades Jorden til sig selv, øg den bedækkes nn med Jord- bcerplanter, som senere i Modningstiden ere aldeles over- saaede med røbe Sær, men efter nogle Aars Forlpb forsvinder denne Rigdom af Jordbær. Jfplge denne Erfaring har jeg ifjor Efteraar givet mine immerbcerende Jordbcerplanter, der meest nærme sig vore vilde Markjordbcer, en rigelig Gjod- ning med Potaske (1 Pd. paa 100 Qvadratfod), og deres Rig- dom paa Blomster og Bcer var paafaldende, hvorved jeg dog maa bemærke, at Aaret overhovedet var et godt Jordbceraar. Ogsaa de andre Jordbær viste en lignende Rigdom, skjøndt ikke i den Grad, som de førstnævnte, og selv et Bed af de meget vanskelige Vizard of the north bare efter denne Behand- ling en rigelig Mængde meget velsmagende og store Frugter. I det sydlige Frankrig, hvor Viinavlen sandshnligviis er over 2000 Aar gammel, bemærkede man lidt efter lidt en Aftagen af Viinstokkens Frugtbarhed, som ikke knnde afhjelpes ved sædvanlig Gjsdning. Man har al Grund til at tilskrive denne Formindskelse i Frugtbarheden det Tab af Kalisalte, som Viindhrkningen foraarsager. Viinstokkene blive ftcerkt bestaarne og de unge Grene blive brændte, hvorpaa Aflen