Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
392
mægtigt Lag af en blød, ført Skifer, der er bekjendt under
Navn afAlllnskifer; den er i en tidligere Periode en kørt Tid
bleven benyttet til AlUnfabrikatiøn, og lignende Skiferarter
anvendes i stor Udstrækning i flere af Sverrigs Provindser
til Dannelsen as det samme Salt. Alan er som bekjendt et
Dobbeltsalt, hvis Syre er Svovlsyre, hvis Baser ere Leerjord
og Kali eller Ammoniak. Svovlsyren dannes til Alunfabrika-
tionen derved, at man brænder Skiferen i store Dynger ved
en svag Varme. Svovlet er i den raa Alunstifer tilstede i
Forbindelse med Jern, som Svovljern eller Svovlkiis, og dette
Svovl bliver under Brændingen af AlUnfliferen og ved Indvirk-
ningen as den fugtige Lllft og Skiferens pvrige Bestanddele om-
dannet til Svovlsyre, der træder i Forbindelse med Leerjord og
Kali til Alun. Vil man benytte denne Alunstifer til at forsyne
Jorden med Svovlsyre, gjor man bedre i ikke at brænde den,
men at udsætte den for Fugtighed og Frost, hvorved den bliver
fiindeelt og den hele Mængde Svovl gaaer over til Svovl-
syre, medens der ved Forbrændingen spredes en Deel deraf i
Lllften og gaaer tabt. Den saaledes forvittrede Alunstifer er
imidlertid endnn ikke i en Tilstand, hvori den kan virke gavnlig
paa Planterne. Svovlsyrens Forbindelse med Jernilte og
Leerjord virker nemlig meget stærkt og kan blive stadelig.
Syren maa derfor helst bringes til at indgaae den Forbindelse,
hvori Planterne ynde den meest, nemlig med Kalk, og dette fleer
lettest, naar man blander Alnnstiferen, førend den udsættes for
Forvittring, med Kalk eller Mergel. Naar Forvittringen er
fnldendt, vil den allerstørste Deel af Svovlsyren vcere traadt i
Forbindelse med Kalken, og de øvrige af Alunstiferens Bestand-
dele ville, forsaavidt de ere plantencerende, komme Ageren til-
gode. Det er i hyt Grad rimeligt, at den gipsholdige Mergel
fra Vestkysten af Hertugdømmet Slesvig skylder en Deel af
sin Svovlsyre til den forvittrede Alunstifer, hvoraf vi endnu
finde enkelte uforandrede BrUdsthkker i Mergelen.
Langt vigtigere og aabenbart det vigtigste af alle vore
svovlsyregivende Lag, med Undtagelse af Gipsbjerget selv, er