Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
392 mægtigt Lag af en blød, ført Skifer, der er bekjendt under Navn afAlllnskifer; den er i en tidligere Periode en kørt Tid bleven benyttet til AlUnfabrikatiøn, og lignende Skiferarter anvendes i stor Udstrækning i flere af Sverrigs Provindser til Dannelsen as det samme Salt. Alan er som bekjendt et Dobbeltsalt, hvis Syre er Svovlsyre, hvis Baser ere Leerjord og Kali eller Ammoniak. Svovlsyren dannes til Alunfabrika- tionen derved, at man brænder Skiferen i store Dynger ved en svag Varme. Svovlet er i den raa Alunstifer tilstede i Forbindelse med Jern, som Svovljern eller Svovlkiis, og dette Svovl bliver under Brændingen af AlUnfliferen og ved Indvirk- ningen as den fugtige Lllft og Skiferens pvrige Bestanddele om- dannet til Svovlsyre, der træder i Forbindelse med Leerjord og Kali til Alun. Vil man benytte denne Alunstifer til at forsyne Jorden med Svovlsyre, gjor man bedre i ikke at brænde den, men at udsætte den for Fugtighed og Frost, hvorved den bliver fiindeelt og den hele Mængde Svovl gaaer over til Svovl- syre, medens der ved Forbrændingen spredes en Deel deraf i Lllften og gaaer tabt. Den saaledes forvittrede Alunstifer er imidlertid endnn ikke i en Tilstand, hvori den kan virke gavnlig paa Planterne. Svovlsyrens Forbindelse med Jernilte og Leerjord virker nemlig meget stærkt og kan blive stadelig. Syren maa derfor helst bringes til at indgaae den Forbindelse, hvori Planterne ynde den meest, nemlig med Kalk, og dette fleer lettest, naar man blander Alnnstiferen, førend den udsættes for Forvittring, med Kalk eller Mergel. Naar Forvittringen er fnldendt, vil den allerstørste Deel af Svovlsyren vcere traadt i Forbindelse med Kalken, og de øvrige af Alunstiferens Bestand- dele ville, forsaavidt de ere plantencerende, komme Ageren til- gode. Det er i hyt Grad rimeligt, at den gipsholdige Mergel fra Vestkysten af Hertugdømmet Slesvig skylder en Deel af sin Svovlsyre til den forvittrede Alunstifer, hvoraf vi endnu finde enkelte uforandrede BrUdsthkker i Mergelen. Langt vigtigere og aabenbart det vigtigste af alle vore svovlsyregivende Lag, med Undtagelse af Gipsbjerget selv, er