Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
Askens Vægt, men efter Vægten af den tsrrede Plante, og selv den ved vore Dstersskhster saa overordentlig hyppigt fore- kommende Blceretang indeholder henved 3 Procent Svovlsyre i 100 Dele af den tørrede Plante, medens Kattegattets Tang - arter indeholde i det Hele taget en endnu rigeligere Mængde Svovlsyre. Næst efter Svovlsyren er Potaske eller Kali den meest charakteristiske Bestanddeel i denne Plante, og vore Land- mænd have ved en sandsynligviis tilfældig gjort Erfaring uden at benytte theoretiske Oplysninger længe vidst, hvilket vigtigt Gjvd- ningsmiddel Tangen er for Kartoffelen, som er en Kaliplante*). Gartnerne have ligeledes længe benyttet Tangen til at ' dække Aspargesbedene, men Asparges er netop en Plante, der behsver en stor Mængde Svovlsyre, hvilket jeg allerede tid- ligere har omtalt, og desUden en stor Mængde Kali, som Tangen ligeledes leverer. Vi have sikkert al Grund til at vente, at Tangen vil være et særdeles nyttigt Gødningsmiddel for alle de forfkjellige Kaalarter, som vi dyrke i Mark og Have for Rodens, Bladenes eller Frpets Skyld, thi disse Planter fordre store Mængder baade af Kali og af Svovlsyre. Af andre Stoffer, der som Gjsdning kunne levere Svovlsyre tll Jordbunden, flat jeg her kun nævne Gaskalken, det vil sige, den Kalk, som man har benyttet for at borttage den al Steenkulgas ledsagende Svovlbrinte. Denne Kalk inde- holder en stor Mængde Svovlcalcium, og desuden en ikke ringe Mængde Steenkultjcere, og udbreder derfor en næsten Utaalelig Stank. I den friste Tilstand virker den meget cetsende og forstyrrer næsten øjeblikkelig Plantelivet, saaledes at man under- tiden har benyttet den for at dræbe Græsset i Gangene. Naar den i lang Tid har været Udsat for den fugtige atmosphcerifle Luft, sorvittrer den og er nu brugbar, og naar man danner den i Ltykker, omtrent af Muursteensform, og Underkaster den en svag Brænding, bliver den langt hvrtigere anvendelig. *) For at undgaae Gsentagelser er her udeladt Tangens Benyttelse som Gjodningsmiddel for Viinstokken, og overil S. 385 et Afsnit om, at Sand og Leer ikke ere umiddelbart plantenærende Stoffer.