Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Askens Vægt, men efter Vægten af den tsrrede Plante, og
selv den ved vore Dstersskhster saa overordentlig hyppigt fore-
kommende Blceretang indeholder henved 3 Procent Svovlsyre
i 100 Dele af den tørrede Plante, medens Kattegattets Tang -
arter indeholde i det Hele taget en endnu rigeligere Mængde
Svovlsyre. Næst efter Svovlsyren er Potaske eller Kali den
meest charakteristiske Bestanddeel i denne Plante, og vore Land-
mænd have ved en sandsynligviis tilfældig gjort Erfaring uden
at benytte theoretiske Oplysninger længe vidst, hvilket vigtigt Gjvd-
ningsmiddel Tangen er for Kartoffelen, som er en Kaliplante*).
Gartnerne have ligeledes længe benyttet Tangen til at '
dække Aspargesbedene, men Asparges er netop en Plante, der
behsver en stor Mængde Svovlsyre, hvilket jeg allerede tid-
ligere har omtalt, og desUden en stor Mængde Kali, som
Tangen ligeledes leverer. Vi have sikkert al Grund til at
vente, at Tangen vil være et særdeles nyttigt Gødningsmiddel
for alle de forfkjellige Kaalarter, som vi dyrke i Mark og
Have for Rodens, Bladenes eller Frpets Skyld, thi disse
Planter fordre store Mængder baade af Kali og af Svovlsyre.
Af andre Stoffer, der som Gjsdning kunne levere
Svovlsyre tll Jordbunden, flat jeg her kun nævne Gaskalken,
det vil sige, den Kalk, som man har benyttet for at borttage
den al Steenkulgas ledsagende Svovlbrinte. Denne Kalk inde-
holder en stor Mængde Svovlcalcium, og desuden en ikke ringe
Mængde Steenkultjcere, og udbreder derfor en næsten Utaalelig
Stank. I den friste Tilstand virker den meget cetsende og
forstyrrer næsten øjeblikkelig Plantelivet, saaledes at man under-
tiden har benyttet den for at dræbe Græsset i Gangene. Naar
den i lang Tid har været Udsat for den fugtige atmosphcerifle
Luft, sorvittrer den og er nu brugbar, og naar man danner
den i Ltykker, omtrent af Muursteensform, og Underkaster den
en svag Brænding, bliver den langt hvrtigere anvendelig.
*) For at undgaae Gsentagelser er her udeladt Tangens Benyttelse
som Gjodningsmiddel for Viinstokken, og overil S. 385 et Afsnit
om, at Sand og Leer ikke ere umiddelbart plantenærende Stoffer.