Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

404 tangen, Zostera marina. Denne Plante udtrækker Mangan af Søvandet, hvori det forekommer i en saa overordentlig ringe Mængde, at man ligeledes kun ved den allerfineste Analyse har været istand til at eftervise det deri; men Bcendeltangen indeholder en saadan Mængde deraf, at dens Aste udvikler en rigelig Mængde Chlor, naar den overghdes med Saltsyre, paa samme Maade som dette Chlor Udvikles af Saltsyre og Bruunsteen, som er den vigtigste Manganmalm. Dette Man- gan maa i Bcendeltangen være tilstede i en oplpselig Forbin- delse, thi naar denne Plante paa vor Strandbred har været udsat for Regnens, Luftens og Solens Indvirkning, bliver kun en ringe Deel Mangan tilbage, og for at finde det i stor Mængde, maa man vælge Planten i dens fUldkomneste og kraf- tigste Udvikling henimod Efteraaret. Bcendeltangen er en Manganplante. Paa det saakaldte Galmeibjerg i Nærheden af Aachen i Rhinpreussen, forekommer en lille Viol, som er eiendommelig for denne Egn. Man har kaldt den Galmeiviolen, Viola calaminaria, den indeholder Zink og er saa charakteristisk for Zinkmalmene (Galmei), at den fun voxer paa Galmei- lagene, og man har endog efter denne Plantes Angivelse opdaget nye Lag af denne vigtige Zinkmalm. Naar den plantes ind i Haverne, forandrer den sin Natur og Udseende, formodentlig fordi den ikke længere finder en tilstrækkelig Mængde Zink i JordbUnden. Denne Viol er en Zinkplante. Er det nu ikke meget sandsynligt, at vi med Tiden ved fortsatte Undersøgelser ville finde Kobber-, Bly-, Tin-, Ko- bolt-, Nikkel- og Barhtplanter, ja, at selv alle de andre Me- taller, som endnn ikke ere fundne i Planteverdenen, dog have deres særegne Planter, hvorfor de ere charakteristifke. En fransk Chemiker i det forrige AarhUndrede har paastaaet, at han har Udskilt Guld af Viinranken, og man har ladet denne Paastand, der blev gjort paa en Tid, da de chemiske Analyser ikke vare meget noiagtige, henstaae upaaagtet, fordi den aldeles ikke passede ind i vor Klmdflabsrcekke, men den fortjener at