Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
404
tangen, Zostera marina. Denne Plante udtrækker Mangan af
Søvandet, hvori det forekommer i en saa overordentlig ringe
Mængde, at man ligeledes kun ved den allerfineste Analyse
har været istand til at eftervise det deri; men Bcendeltangen
indeholder en saadan Mængde deraf, at dens Aste udvikler
en rigelig Mængde Chlor, naar den overghdes med Saltsyre,
paa samme Maade som dette Chlor Udvikles af Saltsyre og
Bruunsteen, som er den vigtigste Manganmalm. Dette Man-
gan maa i Bcendeltangen være tilstede i en oplpselig Forbin-
delse, thi naar denne Plante paa vor Strandbred har været
udsat for Regnens, Luftens og Solens Indvirkning, bliver
kun en ringe Deel Mangan tilbage, og for at finde det i stor
Mængde, maa man vælge Planten i dens fUldkomneste og kraf-
tigste Udvikling henimod Efteraaret. Bcendeltangen er en
Manganplante.
Paa det saakaldte Galmeibjerg i Nærheden af Aachen i
Rhinpreussen, forekommer en lille Viol, som er eiendommelig
for denne Egn. Man har kaldt den Galmeiviolen, Viola
calaminaria, den indeholder Zink og er saa charakteristisk for
Zinkmalmene (Galmei), at den fun voxer paa Galmei-
lagene, og man har endog efter denne Plantes Angivelse
opdaget nye Lag af denne vigtige Zinkmalm. Naar den
plantes ind i Haverne, forandrer den sin Natur og Udseende,
formodentlig fordi den ikke længere finder en tilstrækkelig
Mængde Zink i JordbUnden. Denne Viol er en Zinkplante.
Er det nu ikke meget sandsynligt, at vi med Tiden ved
fortsatte Undersøgelser ville finde Kobber-, Bly-, Tin-, Ko-
bolt-, Nikkel- og Barhtplanter, ja, at selv alle de andre Me-
taller, som endnn ikke ere fundne i Planteverdenen, dog have
deres særegne Planter, hvorfor de ere charakteristifke. En
fransk Chemiker i det forrige AarhUndrede har paastaaet, at
han har Udskilt Guld af Viinranken, og man har ladet denne
Paastand, der blev gjort paa en Tid, da de chemiske Analyser
ikke vare meget noiagtige, henstaae upaaagtet, fordi den aldeles
ikke passede ind i vor Klmdflabsrcekke, men den fortjener at