Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
I. Forandringer, foranledigede ved den atmosphceriske Luft.
Atmosphceren bestaaer hovedsagelig af 2 Lvstarter, hvoraf
Qvcelstoffet ndgjpr den stprste Deel, nemlig efter Vcegt 78,7
eller efter Maal 79,i °/o. Den anden Bestanddeel, Ilten,
udgjsr efter Vcegt 23,3 og efter Maal 20,g o/o. Alle de
øvrige findes i en saa ringe Mængde deri, at man ikke tager
dem i Betragtning, naar man beregner Atmosphcerens Hoved-
bestanddele, men spille ikke destomindre en overordentlig stor
Rolle ved de Forandringer, der foregaae paa Jordoverfladen.
Disse Bestanddele ere for det Fyrste Vanddampe, hvis
Mængde ideligen er store Forandringer underkastet efter
Varme- og Bindforholdene, dernæst Knlsyre, som efter et
Middeltal Udgjor omtrent lossoo, endvidere i endnu rin-
gere Mængde Svovlbrinte, Ammoniak (en Sammensæt-
ning af Qvcelstof og Brint), Kulbrinte og i Nærheden af
Havet Chlorbrinte (Saltsyre).
Qvcelstof kan indgaae Forbindelse med Ilt og danne en
Shre, som man kalder Salpetersyre eller Skedevand, og end-
skjsndt dens Bestanddele sindes blandede i Atmosphceren, for-
enes de ikknn Under ganske særegne Omstændigheder, naar nemlig
en meget stærk Fortætning finder Stek^ hvilket indtræffer Under
Tordenvejret, hvor Lynet fortætter og opheder Luften, og Regnen
fører den dannede Salpetersyre ned til Jorden. Den saaledes
frembragte Salpetersyre kan undertiden beløbe sig til | Gran
i et Pund Vand, og naar man betænker, hvilken uhyre Mængde
Negn, der falder ved stærke Tordenvejr, og hvor hyppigt
denne Virkning gjentager sig, vil man begribe, at denne Shre
ikke bliver Uden Indflydelse paa Jordoverfladen. Den Ud-
trækker nemlig Kalken deraf, og bidrager i hpi Grad til Plan-
ternes Ernæring. De porsse Jord- og Steenarter kunne ogsaa
fortætte den atmosphceriske Lvft, og ved denne Fortætning dan-
nes der ligeledes meer eller mindre Salpetersyre, som omsider
oplyser og forstyrrer saadanne Steenarter.
2*