Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

19 I. Forandringer, foranledigede ved den atmosphceriske Luft. Atmosphceren bestaaer hovedsagelig af 2 Lvstarter, hvoraf Qvcelstoffet ndgjpr den stprste Deel, nemlig efter Vcegt 78,7 eller efter Maal 79,i °/o. Den anden Bestanddeel, Ilten, udgjsr efter Vcegt 23,3 og efter Maal 20,g o/o. Alle de øvrige findes i en saa ringe Mængde deri, at man ikke tager dem i Betragtning, naar man beregner Atmosphcerens Hoved- bestanddele, men spille ikke destomindre en overordentlig stor Rolle ved de Forandringer, der foregaae paa Jordoverfladen. Disse Bestanddele ere for det Fyrste Vanddampe, hvis Mængde ideligen er store Forandringer underkastet efter Varme- og Bindforholdene, dernæst Knlsyre, som efter et Middeltal Udgjor omtrent lossoo, endvidere i endnu rin- gere Mængde Svovlbrinte, Ammoniak (en Sammensæt- ning af Qvcelstof og Brint), Kulbrinte og i Nærheden af Havet Chlorbrinte (Saltsyre). Qvcelstof kan indgaae Forbindelse med Ilt og danne en Shre, som man kalder Salpetersyre eller Skedevand, og end- skjsndt dens Bestanddele sindes blandede i Atmosphceren, for- enes de ikknn Under ganske særegne Omstændigheder, naar nemlig en meget stærk Fortætning finder Stek^ hvilket indtræffer Under Tordenvejret, hvor Lynet fortætter og opheder Luften, og Regnen fører den dannede Salpetersyre ned til Jorden. Den saaledes frembragte Salpetersyre kan undertiden beløbe sig til | Gran i et Pund Vand, og naar man betænker, hvilken uhyre Mængde Negn, der falder ved stærke Tordenvejr, og hvor hyppigt denne Virkning gjentager sig, vil man begribe, at denne Shre ikke bliver Uden Indflydelse paa Jordoverfladen. Den Ud- trækker nemlig Kalken deraf, og bidrager i hpi Grad til Plan- ternes Ernæring. De porsse Jord- og Steenarter kunne ogsaa fortætte den atmosphceriske Lvft, og ved denne Fortætning dan- nes der ligeledes meer eller mindre Salpetersyre, som omsider oplyser og forstyrrer saadanne Steenarter. 2*