Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

103 Efterfølgende Talværdier vise, hvor lille en Del af den samlede Energi i Straalerne der findes i Lysstraalerne fra vore almindelige Lysgivere: elektrisk Buelys omkring 10 pCt. almindelig elektrisk Glødelampe — 6 - Magniumlys — 13 - Gas- og Lampelys — 1| å 2 - Den mest økonomiske Lysgiver, har Langley fundet, er en Lysbille (Pyrophorus noctilucus), idet den ingen kendelige mørke Varmestraaler udsender og netop de Lysstraaler, som bedst paavirke Øjet; elektriske Udladninger i stærkt fortyndet Luft bringe denne til at udsende Straaler, af hvilke omtrent en Tredjedel ere lyse. Den Forandring i et glødende Legemes Spektrum, som følger med forskellige Temperaturer af det glødende Legeme, har man benyttet til en Metode til Maaling af høje Tempe- raturer. Forskellig farvede Lysgivere undersøges med Hensyn til Lysstyrke derved, at man danner deres Spektre og sammen- ligner Styrken af de forskellige Farver, hver for sig; Instru- mentet, der bruges hertil, kaldes et Spek tro-Fo tometer. Det nærmere om Straalevarmen behandles under Varme- læren. 88. Straalernes kemiske Virkninger. Under Lysets Indvirkning kan der finde molekulære Omlejringer Sted, hvor- ved et Legeme gaar over fra een Modifikation til en anden; saaled.es omdannes det giftige, gule Fosfor af Lyset langsomt til det ikke giftige, røde Fosfor; Svovl, der er opløseligt i Svovlkulstof, taber i Opløselighedsevne ved at udsættes for Lyset; Ilt omformes af Lyset ved Tilstedeværelse af forskellige organiske Stoffer til Ozon, der har en blegende Virkning (et uægte farvet Stof paavirkes ikke af Lyset, naar det er anbragt i et lufttomt Rum). — Det ukrystallinske Metal Selen bliver af Solstraalerne forvandlet til krystallinsk, og dette viser den Mærkelighed, at det leder den elektriske Strøm bedre, medens det belyses, end medens det ikke belyses; dette Forhold er benyttet i den saakaldte Fotofon: I en elektrisk Ledning er