Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1895

Forlag: REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 114

UDK: 5353

MED 117- AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
113 som tilbagekaster dem til et Punkt, der ligger lige saa langt foran S, som Foreningspunktet vilde ligge bag S, og i dette Punkt er opstillet et Hulspejl H med Centrum i S. Straalerne blive da tilbagekastede af H og gaa samme Vej tilbage til A, men en Del af dem ville, naar de paa Tilbagevejen ramme P, tilbagekastes til a og her danne et Billede af Spalten; dette Billede opfanges nu paa et Glasmikrometer og iagttages igen- nem en Lupe. S er anbragt paa en Akse, der maa tænkes tværs paa Figurens Plan, og det- kan sættes i en hurtig Rotation om denne Akse. Drejes nu <S hurtig rundt, saa vil Lyset, efterat S i een Stilling har kastet det ned imod H, komme tilbage til S i en anden Stilling, fordi det bruger Tid til sin For- plantning; Straalerne ville da kastes tilbage, saaledes som det er vist i Figuren, og de ville af A danne et Billede av, som er forskudt til Siden. Dette Billede dannes jo egentlig af en Mængde hurtig- paa hinanden følgende Billeder af A, thi under hver Omdrejning kommer Spejlet S kun een Gang i en saadan Stilling overfor det indfaldende Lys, at det kan sende dette ned imod H, men Billederne følge saa hurtig efter hverandre, at de for Øjet smelte sammen til eet. Jo hurtigere Spejlet roterer, desto større bliver Forskydningen aav og af dennes Størrelse og Spejlets Rotationshastighed kan aabenbart den Tid beregnes, som Lyset har været om at gaa fra S til H og tilbage igen; deraf faar man saa Lysets Ha- stighed. Foucault anbragte imellem S og H et langt Glasrør, som var fyldt med Vand og lukket for Enderne med to planparallele Glasplader; naar Lyset saaledes forplantede sig igennem Vand i Stedet for igennem Luft, fandtes Forskydningen aax at være større; Tiden, som Lyset var om at gaa fra S til H og tilbage, er altsaa ogsaa større, Lysets Hastighed i Vand derfor mindre end Hastigheden i Luften; den fandtes at være | deraf. 94. Medens Rømers og Bradley’s Metoder give Lysets Hastighed i det tomme Rum, finder man ved Fizeau’s og Foucaults Metoder Lysets Hastighed i Atmosfæren; Forsøgene kunne dog ikke anstilles med en saa høj Grad af Nøjagtighed, at man af dem kan slutte, at Lysets Hastighed i Luften er