Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

17 ' At Billede og Genstand ligge symmetrisk med Hensyn til Spejlfladen, kan man vise ved som Spejl at benytte en gennem- sigtig Glasplade og paa dennes to Sider anbringe henhuldsvis et brændende Lys og en med Vand fyldt Karaffel, saaledes at Karaflens Midte netop er paa det Sted, hvor Lysets Spejl- billede skal falde efter Konstruktionen. Naar man saa ser ind i Glasset fra den Side, hvor Lyset betinder sig, ser det ud, som om det stod inde i Vandet og brændte. 18. Spejle forfærdiges i Almindelighed af Metal. De sædvanlige Spejle bestaa af en planparallel Glasplade, hvis ene Side er beklædt med et tyndt Lag Tinamalgam, som beskyttes af Glasset. Lyset tilbagekastes saavel fra Glassets Forside (den ubelagte Side) som fra Bagsiden (Metalfladen), men i overvejende Grad fra den sidste. I Spejle af blankt poleret Staal, Sølv eller Glas, som er forsølvet eller platineret paa Forsiden finder der kun een Spejling Sted, saa at Dobbelt- billeder ere undgaaede. — Vædskeoverflader ere ogsaa spejlende (Kviksølv, Vand), Luftarter ogsaa (36); i Reglen bliver Største- delen af det Lys, der træffer en Vædskeoverflade, brudt ind i denne og der ofte for en stor Del absorberet (f. Eks. i Blæk). Mængden af det fra en plan Flade regelmæssig tilbage- kastede Lys afhænger af Substansen, Polituren og Indfalds- vinklen. Ved vinkelret Bestraaling er Tilbagekastningen svagest (fra Vand 2 pCt., fra Glas 4—8 pCt., fra Spejlmetal er. GO pCt., fra Kviksølv cr. 70 pCt.), men jo større Indfaldsvinklen bliver, desto større Procentmængde kastes der tilbage (Indsøer ere stærkt spejlend-e for Lys, der falder meget skraat imod Overfladen; ved en Indfaldsvinkel paa 80° tilbagekastes af Lyset fra en Vandflade). 19. Vinkelspejle. Naar en Genstand befinder sig imellem to Spejle, dannes der en Række af Spejlbilleder; dette ligger i, at de Straaler, der udgaaede fra et Straalepunkt tilbagekastes af et Spejl, forholde sig ganske, som om de ud- gik fra et Punkt, der ligger symmetrisk med Straalepunktet med Hensyn til Spejlet, og altsaa forholder dette Billedpunkt sig overtor et andet Spejl som et selvstændigt Straalepunkt. Altsaa vil en Genstand mellem to Spejle for det første spejle 2