Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

33 til det Punkt af de to Legemers Grænseflade, hvor Over- gangen finder Sted; 2. der er — for de samme to Legemer og for Lys af en og samme Farve — et konstant Forhold imellem Sinus til den indfaldende Strå al es Vinkel med Ind- faldsloddet og Sinus til den brudte Straales Vinkel dermed; den første af disse to Vinkler kaldes Indfalds- vinklen, den sidste Brydnings vinklen, og Forholdet imellem disse to Vinklers Sinus kaldes Brydningsforholdet; betegnes dette med n, har man altsaa sin i ——r — n. sin o Brydningsforholdet er alene afhængigt af de to Legemers og af Lysets Beskaffenhed, men altsaa ikke af Indfaldsvinklens Størrelse; den Indflydelse, som Lysets Beskaffenhed (Farve) liar, vil blive omtalt i et følgende Afsnit og forbigaas foreløbig. Træffer Lysstraalen vinkelret paa Grænsefladen, finder del- ingen Brydning Sted. Naar Lyset ved Overgang fra det ene Legeme til det andet nærmer sig til Indfaldsloddet, siges det sidste Legeme at være stærkere brydende end det første; naar Lysstraalen derimod ved Overgangen fjerner sig fra Indfaldsloddet, er det sidste Legeme, hvori Lyset træder ind, svagere bry- dende end det Legeme, hvorfra det kommer. Hvilket der nu finder Sted, det beror paa den Hastighed, med hvilken Lyset forplanter sig i Legemerne; jo mindre Lysets Hastighed i et Legeme er, ‘desto stærkere brydende er dette. Naar Brydningsforholdet ved Lysets Overgang fra et Le- geme til et andet er n, saa er Brydningsforholdet, naar Lyset 1 gaar den omvendte Vej, —. ■ n Ved et Legemes absolute Brydningsforhold forstaar man Brydningsforholdet, naar Lyset gaar fra det tomme Rum ind i Legemet; der er dog ingen synderlig Forskel paa, om Lyset kommer fra det tomme Rum eller fra Atmosfæren. Brydningsforholdet er for Vand er. 1 Glas -®, Diamant | o. s. v.; at det L Eks. er for Vand, hænger sammen med, at Lysets Hastighed i Vand er af Lysets Hastighed i det tomme Rum, o. s. fr. 3