Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

42 Fig. 46. i Retninger, som om de kom fra et Punkt S1 , der ligger højere i Vandet, end S gør, og et Øje, der opfanger Straalerne, ser da i et indbildt Billede af S. Genstande under Vand og Hunden, naar den er synlig, ses altsaa nærmere ved Over- fladen, end de i Virkeligheden oro; en Stok, der er stukket skraat ned i Vand, synes at have et Knæk i Vandoverfladen. Tillige ses Genstandene under Vandet noget større, den under Vandet værende Del af Stokken noget tykkere, end de ere, og det i desto højere Grad, jo nærmere Øjet er ved Vandet; dette hidrører fra, at Synsvinklen, under hvilken Genstandene under Vandet ses, bliver større ved den formindskede Afstand til Øjet. 39. Planparallele Legemer. Naar en Lysstraale g aar igennem et Legeme, der er begrænset af to paralle le Planer, er den efter Udtrædelsen af Le- Fig. 47. geniet, parallel in e d sin Retning før Indtrædelsen. Idet Straalens Vinkler med de to Planers Indfaldslod ere i og iL udenfor Legemet, b og bt inde i Legemet, har man sin i sin i, -t—z = n og . 1 - n; sin b sin o1 da nu b = bl} fordi Indfalds- loddene ere parallele, bliver ogsaa i — hvoraf Sætningen følger. Straalen lider ved Gennemgangen igennem Pladen en For- skydning til Siden, som, naar Pladens Tykkelse betegnes ved cl, ér —sin (i — 6). cos b Forskydningen vokser altsaa med Pladens Tykkelse (pro- portionalt) og med Indfaldsvinklen [naar i vokser, vokser ogsaa b og i — b; sin (i — b) vokser altsaa, cos b aftager). — Enhver