Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

64 For at faa et rent Spektrum er det nu aabenbart en første Betingelse, at det Straalebundt, som træffer Prismet, er meget smalt i Retningen tværs paa den brydende Kant, og derfor lader man Aabningen, igennem hvilken Lyset trænger ind, være en meget snæver Spalte parallel med Prismets brydende Kant. Dernæst gør man disse Straaler nøjagtig parallele, førend de brydes igennem Prismet (er det Sollys, man har med at gøre, divergere Straalerne jo indtil godt |° fra hinanden), og dette opnaar man ved at lade dem brydes igennem en akromatisk Samlelinse, der har sit Brændpunkt i Spalten, og hvis Akse er vinkelret paa denne. I Fig. 80 forestille SM og SD to Straaler, som paa denne Maade ere gjorte parallele, og som altsaa forholde sig, som om de kom fra en uendelig fjern Spalte S. Disse Straaler brydes nu i Prismet ABC, og enhver af dem spaltes i sine forskellige Farvestraaler, af hvilke der paa Figuren kun er vist tre, en rød, en gul og en violet; Straaler af samme Brydbarhed (Farve) komme ud af Prismet i indbyrdes parallele Retninger. Man lader nu disse Straaler falde paa en akromatisk Linse L, og denne vil da i sit Brænd- plan forene de røde Straaler paa eet Sted (/?), de gule paa -et andet Sted (6), o. s. v., saaledes at der paa et bestemt Sted i Brændplanet kun tindes Straaler af een Brydbarhed. Paa en Skærm, der holdes her, ser man derfor et rent Spek- trum, dannet af en Mængde parallele Spaltebilleder af for- skellig Farve. Ved et Forsøg, der er ordnet saaledes, kan man endvidere let vise Foreningen af Sollysets Farvestraaler til hvidt Lys.