Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

73 Naar man s. Eks. betragter en Kegle, hvis Toppunkt er vendt imod det Sted, der ligger midt imellem de to Øjne, vil det højre Øje se den som h i Fig. 85 — Toppunktet ses til— Fig. 85. Fig 86. venstre for Grundfladens Centrum — og det venstre Øje vil se den som v, Toppunktet ses tilhøjre for nævnte Centrum. Indretter man det nu saaledes, at man betragter h med det højre Øje og v med det venstre, kan man se Keglen staa frem i Rummet imod En med Toppunktet lige foran Grundfladens (entrum. Betragter man v med det højre og h med det venstre Øje, ser man en hul Kegle, d. v. s. Toppunktet ses bag Grundfladens Centrum. Til saadant Brug tjener Stereoskopet, der bestaar af en Kasse, i hvis Bund man lægger de to Figurer, som belyses igennem en Sideaabning paa Kassen eller, hvis Tegningerne ere gennemskinnende, bagfra. I Kassens Laag er der i to Huller, hvis Afstand er lig Øjnenes Afstand, indsat de to Halvlinser a og b, hvilke bryde Lyset som Prismer og desuden virke forstørrende. Dersom nu Billedet h ligger under b, Billedet v under a, skal man se med det højre Øje i b, med det venstre i a, og et Punkt, hvis Billeder ere T og 7\ vil man da 86 som eet Punkt t. Saaledes gaar det med alle Punkterne af de to Billeder, disse blive sete paa samme Sted af de to Øjne, ligesom de se een Genstand, og man faar altsaa Ind- trykket af, at der findes en virkelig Genstand. — I Særdeleshed bliver dette tydeligt, naar de to Billeder ere Fotografier, f.Eks. af et Landskab,, tagne fra Steder, der ligge lidt fra hinanden; Dybden i Rummet træder da meget skuffende frem.