Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

Strimmel Papir, paa hvilken der er tegnet 12 paa hinanden følgende Stillinger under en vis Bevægelse. Drejes Cylinderen nu rundt med jævn Fart, ville de, der se igennem Hullerne ind paa Billederne, faa Indtryk af, at Bevægelsen virkelig ud- føres, idet man ikke har mistet Indtrykket af et Billede, naar det næste viser sig (Edisons Kinetoskop). Naar Øjet i nogen Tid ser paa den samme Farve, f. Eks. paa en rød Plet, bliver det efterhaanden trættet derved, Farvefornemmelsen bliver svagere, og naar man saa vender Øjet imod en hvid Flade, saa virker af det hvides Farver det røde svagere paa det Sted i Øjet, hvor det røde 13 i Ilede laa, og man ser derfor paa den hvide Grund en Plet med en Farve, der er komplementær til den røde. 64. Irradiationen. Med dette Navn betegnes det Fæ- nomen, at en hvid Plet paa sort Grund ser større ud end en ligesaa stor sort Plet paa hvid Grund; rimeligvis hidrører dette fra, at et Punkt afbildes i Ojet ved en lille Plet, og da maa lyse Flader synes større, end de egentlig ere. Eksempel: holdes en Blyant op foran en Flamme, synes den at være tyndere paa det Sted, der ligger foran Flammen; naar kun en mindre Del af Maanen er lys, synes den at tilhøre en større Kreds, end den øvrige kun svagt synlige Del. 65. Astigmatisme. Med dette Navn betegnes den Fejl ved Øjet, at Krystallinsen har en forskellig Krumning i hori- sontal og vertikal Retning; Følgen heraf er, at man ikke ser en horisontal og en vertikal Linie i samme Plan lige skarpt samtidig. Fejlen kan afhjælpes ved cylindriske Brilleglas. 66. Endnu skal omtales nogle optiske Skuffelser, der grunde sig paa fejle Bedømmelser af Afstande og Størrelser. Den rette Linie i Fig. 88 er delt i <--------->-----------< to ligestore Dele, men den Maade, paa hvilke de to Pile ere anbragte, bevirker, at de to Dele synes at være meget uligestore, den størst, hvor Pilene vende Spidserne mod hinanden. Af de i Fig. 89 tegnede, nøjagtig a b ligestore Trapezer synes ''"''-i ''"""i ethvert at være større L-""J L-^ end det nærmest tilvenstre, C & Fig. 89 .