Lærebog Om Lyset
GEOMETRISK OPTIK

78 viddes Afstand, kan man forskyde det Rør, i hvis Ender Objektiv og Okular ere anbragte Fig. 92. (se Fig. 94) op og ned, og derved bringe Genstanden til at have den rette Af- stand fra Objektivet. Paa Figuren er tegnet de yderste Straaler fra A, som gaa igennem Objektiv og Oku- lar; man ser, at der er den Forskel paa Okularets og en almindelig Lupes Virke- maade, at Okularet kun paa en lille Del af sin Overflade modtager Straaler fra et bestemt Punkt af Gen- standen, medens en Lupe paa hele den mod Gen- standen vendte Side mod- tager Straaler fra ethvert Punkt paa Genstanden. (En Linie fra A i parallel med Aksen hen til Okularet og derfra igennem dettes øverste Brændpunkt vil have Retningen igennem a). Synsfeltet, o: det Rum, indenfor hvilket de Genstande maa betinde sig, som skulle kunne ses i Mikroskopet, ses at være det andet Net til en Kegleflade, hvis Toppunkt er Ob- jektivets optiske Midtpunkt, og hvis Grundflade er Okularet. For at Øjet skal kunne opfange saa mange Straaler som muligt, maa det befinde sig der, hvor Straalebundterne krydse hverandre, altsaa ved mn; anbringer man en lille hvid Flade her, ser man paa den en lys, cirkelrund Plet, hvis man be- lyser Objektivet fra neden af; denne Plet er et virkeligt Billede af Objektivet, dannet i Okularet, og kaldes Okularringen; Figuren viser ogsaa, at Straalerne fra Objektivets optiske Midtpunkt efter Brydningen i Okularet krydse hverandre i mn s Skæringspunkt med Aksen. For s tør ri ngen er aabenbart Produktet af Objektivets A B og Okularets Forstørringer; den første er —hvilket For- hold ikke er meget forskelligt fra —, hvor L er Mikroskopets