Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

E. Brcendev. onde Virkllinger rc. 417 I alle Arter afBlodstod, Blodspytning, Blod- trækning, Gyldenaare, Moder-Vlodstod, er det en almindelig Regel for alle Personer uden Undtagelse, at de maae vogte sig for at sætte Blodet i stærk Bevæ- gelse, 03 altsaa kunde de ikke nyde noget af alt det fom hidser, hvoriblant Brændeviinet regnes f). Ligeledes er det ej tienligt, naar Legem 't er fuldt af ffarpe 03 usunde Væbffer, saasom S'isrbug, Gulsot, Leverens og andre Indvoldes Forstoppelse, Krceft oz andre onde Saar §). Overalt er det Bonden og den almindelige Mand som i Sygdomme endnu betiene sig as Brcen- deviinet. Hvor mange Ulykker disses Fordomme 03 indgroede Meenmaer kunde komme afsted, er enhver Læge bekiendt i alle Lande, og hvad Brændevitnek har udrettet i Hensigt til Folkesvrringelsen, overgaaer alt hvad man kan troe. Ej bedre ete de af mange ufornuftige Læger oz Kvaksalvere endnu brugte Tmcmrer og Essenher af Brændevim, som destilleres over en og anden Art af Urter og Redder. De fleste af disse Brcendeviins-Ar- ter som man i Almindelighed kalder Draaber, da de tages Draabeviis, indeholde lidet af det væsentlige af de Rodver eller andre Ting, hvoraf Ve ere beredte oz de f) Ztlckcrt 1. e. S. 22Z.— Langhans 1. e. 4TH. S. 27. 8) Langhans 1. c. 2 Th« S 0.32.— Zuckert 1 e. S. 200. 4de BiuH. *5) d