Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

L. Branded, onde Virkninger rc. 419 Foruden alle de legemlige Elendigheder, som den^ ne Driks Misbrug panserer fine Elvere, lider Sin-- der uendeligt derved. Forstandens Kræfter blive svagere og Villien værre. Der opstaaer en Svag- hed i Dsutmekraften og en Dunkelhed i Begrebene. Den forhen fornuftige Mand nærmer sig r Forhold til Fylderier meer 03 meer til et ufornuftigt Dyr. Det- te tænker ikkun paa at æde, 03 hiin paa at drikke sit Brændeviin. Drukkenbolten bliver enten dorff og ligegyldig endog i de vigtigste Ting, eller henfalder til aabenbare Laster, hvorved han paadrager sig den stsrste Foragt af alle Retsindige og vanærer sin Familie. De Vildes Gemyts - Karakteer i Amerika, har paa mange Steder forandret sig, esterat Brændeviins- Drikken er indfort hos dem. Fylderier har forandret de Vildes Fejl i Amerika til Laster, som vare dem frem- mede. Baade i Canada 03 Georgien er tilligemed Brændevimet opkommet en forstyrret Opfsrsel imellem Indianerne. Herimod berømmes Californierne, at de have meget faa af de onde Egenffaber, med hvilke de evrige Amerikanere ere brændemærkede, de drikke heller ikke nogen stcrrk Drik, rhi de bedsve sig allene paa deres Festdage med den vilde Tobak. Tyverier ere hos dem ubekiendte, Klammerier meget sieldne, og Lemmerne af en Mcmighed leve imellem sig og med andre i den stsrste Endrægtighed. De udsve deres Rasenhed allene mod Fienven, og langt fra alHaard^ nakkenhcd, Raahed og Grusomhed ere de saa bsjeli- ge og eftergivne, at man ester Behag kan overtale D d A dem