Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten
Forfatter: Rudolf Buchhave
År: 1788
Sider: 224
UDK: 663.5
DOI: 10.48563/dtu-0000019
Et Priisskrift, som vandt Det Kongelige Landhuusholdnings Selskabs 3die Guld-Medaille i Aaret 1788
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
-----------------------------------------------------1
F. Branded, onde Virkninger rc. 421
for dette Kisn. Saa foranderligt Qvindekionnet end
beskyldes for at være i sine ovrige Handlinger, saa be-
standigt bar man feet det i at eljre denne Drik, naar det
engang har faaet Smag derpaa. Iblandt Mandkion-
net bemærkes undertiden nogle, som formedelst Ska-
dens og Skammens Bevidsthed og gode Venners Er-
indringer have været tilbageholdne eller og aldeles
afstaaet fra dens Misbrug, men iblandt Avindekion-
net bliver der stedse et besynderligt Særsyn, om man
skulle kunne bemærke een eneste som aldeles skulde for-
lade denne kicrre Drik, og da disse Personer ofte kien-
de den Skam der fslger dem ved denne Last, drikke de
sig sielden en fuldkommen oz kiendclig Ruus, men
rage det hemmeligen lidt og oste, hvorved de den hele
Dag igiennem underholde en vis Munterhed, der er
dem desto mere skadelig, jo mere dette Kion er felsom-
mere end Mandkionnet.
Det er en gammel Skik at vaske Ansigtet med
Brændevirn for at faae Huden renere. I LcmdSby--
erne bruges det almindelige Brcendeviin hertil og i
Slæderne det ungerske Vand eller Aqvavit. Den
Skade som fslger heraf, er en af de mindst farlige.
Det er afgiort, at Brcendeviin sammentrykker Hu-
den og gisr Trcevlerne stive, deraf fslger, at Ansig-
tets Rynker forsges , og Fruentimmerne bekomme i en
kort Tid Udseende af et Billede, som medfsrer saa-
danne BeviiSligheder for Alderen, at man skulde troe
fom Kruger siger m), at det var fundet under Jorden
i Staden Heraclea.^
___ Dd g En
m) Diæt. S- 491.
6