Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Statens Skade af Brcrndeviinets rc. 441 ligheder have ventelig for bestandig berevet os den kost- bareste Gave, som Skaberen strap Menkede enhver Skabning ved dens Frembringelse; fra vores Barn- doms fsrste 2Ur, som vi græde os igiennem under uvidende og selvkloge Opdrageres Hænder, see vi os omringede af Smerter og Sygdomme, hvori Natu- ren har den mindste Deel, men til hvilke Menneffe- nes Lidenskaber og Udsvævelser fra de naturlige Love have givet Anledning, og imod hvis Angreb Naturen maae forsvare sig. Vilde man foretage sig fra alle menneskelige Svagheder at fradrage de Sygdomme, som have sit ferste Udspring fra Umaadeligheden, fful- de man beholde meget faa Sygdomme tilbage, der al- lene kunde ansees som en nodvendig Felge af vort Le- gems Forgiengelighed og det§ Bestemmelse i Naturen. Man forestille sig det mandigste Folk, hvis Sund- hed maatte være saa fuldkommen som de forske Vtenne- skers, der levede ligesom Dyrene af de mest enkelte Spiser og Drikkevare, og kiendte lidet eller intet til de sædelige og naturlige onde Ting; man antage tiU lige, at dette sunde Folk blev forledet ved ondeExem- pler til at afvige fra denne naturlige Levemaade, og at omvexle den med et almindeligt og vedvarende Fraadr serie og Fylderie, da vilde man inden en kort Tid sce denne Folkeart at svækkes i alle Henseender og at for- andre de beste Anlæg til de værste. Man har feet de sterfte og mægtigste Riger at være deres Undergang paa det ncermeste, naar Overdaadighed , Fraadserie og Fylderie ere stegne til det hojeste. Aaarsagen her- til ligger ej faam eget i Giernmgen selv, som i de onde Ee 5 Folger