Afhandling om Brændeviin
i Særdeleshed om dets Nytte og Skade for Mennesket og Staten

Statens Skade formedelst Vrcrndev. rc. 467 med Tiden fordunklet Begrebene 03 forMsrker Fsv- siandens Kraft. Det var at onffc, at man kunde fritage den oplyste og lærde Stand fra denne Skrøbelighed; mett desværre! Sagen er alt for aabenbak, mange af dis- se Personer have selv lagt ben for Dagen, og hvor kan den da Miles. Man seer da, hvor vanffeligt det er, at overvinde en Lyst 03 Begierlighed, om hvis Skade og Adelceggelft, den stsrste Fo-nuft kanvcere dverbevnst, men dog ej mægtig nok at modstaae. Den Studerende bliver lettelig lokket dertil, ttaae han ej vaager nok over sig selv. Har han en lang Tid været beskieftiget med at skrive, foi’fiF’e dg gruble, finder han omsider en Slovhed, som en Indgiv! af denne muntrcnde Drik fordriver, han ffriver og pen- ser da atter med nye Kræfter og Styrke r indtil Slev- heden kommer igien, som atter med ett nye Zndqivt maae fordrives. Vanen er der, og bliver omsider til den anden Natur. Fra Professoren indtil l^ub«- stitttten, bliver denne Driks ej allette overflodige, Men og maadelige Brug til Skade, bande for dem ftlv 03 Staten. En geistlig Mand, som imedens han prce- ker mod Umaadelighed/ ftlv hikker og råbet paa PM- kestolen, arbejder med lldcn Opbyggelse og Nytte. En Sagfsrer, der ej kan ffrive et Indlæg, uden at have taget 1 Pcegel Bændeviin til sig, vil tteppe Und- gaae Fejltagelser til sin Principals Fornærmelse; 03 en Large, der selv misbruger den Ls.aedom, dm hvis Skadelighed hatt bande selv ber være overbeviist og advare andre, tager lettelig Fejl baade af SygdoM- G g 2 Mene